Notater: Stromsnes.info

Treff 26,651 til 26,700 av 48,859

#	Notater	Linket til
26651	Jean LeRoux og Jeanne de La Fontaine giftet seg (?) 7. august 1585 i Heidelberg. Fra notater av Don Watson, Oklahoma City OK, 1985 side 22. Kirkebøker Frankenthann, Tyskland.	LeRoux, Jean (I4043)
26652	Jean Menche de Prade http://gw4.geneanet.org/index.php3?b=pierrejouon&lang=fr;p=jean;n=menche+de+prade	Menche, Jean (I23536)
26653	Jean-Oswald Gamsharst, de Kentzingen, diocese de Constance, arriva jeune a Mulhouse, ou son pere devint secretaire-syndi jusqu'a sa mort. exerans qu'ila la ville, en 1486, functios qu'il exera jusqu'a sa mort. J.-H. Petri, qui donne la genealogie de la famille, l'y met en tete et le designe ainsi: Hanns Ritter von Gambszheim oder Gambszhart, Stattschreiber, starb 1503. Une de sons filles etait ....	von (Gamsharst/Gambshardt) Gamshardt, Jean (Johan/Hans) Oswald (I37685)
26654	Jedenfalls wurde 1676 der Zimmerergeselle Johan Brughman seit 1666 Bürger der Stadt Wesel, in der Beecker Kitche getraut; er heiratete dort Elisabeth Hieronimus - eine Familie gleichen Namens war in diesen Jahrhunderten des ausgehenden 17. Jahrhundets in Holsten ausässig. Johan Brughman war ein Sohn des Heinrich Brugman, der schon selbst in Wesel geboren worden war und dort seit 1611 Bürgerrecht besaß	Brughman, Heinrich (I39920)
26655	Jeg kan ikke se at barna til presten Torben Rejersen har brukt slektsnavnet Gamst, heller ikke hans hustru Gunelle. Deres datter Margrete var gift med Søren Pedersen Gamst, og deres barn brukte slektsnavnet Gamst. Søren var Handelsmann i Loppa. Fra Loppa øy er slekten Gamst vidt forgrenet over hele Finnmark og Troms fylker, og grener av denne slekten rekker videre i bygder og byer sør i landet. Ifølge Andreas Erlandsen er stamfar til denne her utbredte slekt som bærer familienavnet Gamst,Torben Reiersen Gamst, sogneprest til Loppa. Men som nevnt har jeg ikke funnet bevis for at han har brukt slektsnavnet Gamst. Andreas Erlandsen bygger på de eldre samlinger i sitt verk "Biografiske Efterretninger om Gejstligheten i Trondhjem Stift". Hr. Torben har sikkert nok en eller annen forbindelse med landsbyen Gamst i Jylland, hvorav den danske skekten Gamst har sitt navn, uten at det en sikker forbindelse har blitt påvist. Da Andreas Erlandsen, som grundig har studert de eldre samlinger om geistligheten både i sør og nord, og således hevder at Hr. Torben også bærer familienavnet Gamst, kan en med noenlunde sikkerhet gå ut fra at han har sin avstamming fra Jylland, men formentlig født og vokst opp i Trøndelag. Således har det ikke vært mulig ved grundige (?) undersøkelser i Riksarkivet i Kjøbenhavn og i de gamle prestekaldslister i Danske Kancellis arkiv å skaffe full klarhet i hans familieforhold, envidere om han virkelig er barnefødt i Danmark eller Norge. Grunnen til at en ikke har oppnådd å få konkrete opplysninger i dette spørsmål, skyldes hovedsaklig at det ikke er bevart kirkebøker eldre enn fra 1723 i landsbyen Gamst, som ligger i Anst sogn, Anst herred i Ribe amt i Danmark. En må derfor støtte seg til de antagelser at Torben Rejersen likevel er født i Norge. Dette fremgår i såfall ganske tydelig av Kjøbenhavn Universitets matrikkel, hvor han i juni 1644 er dimittert til universitetet fra Trondhjem skole av M. Johan Zoega, hvilket han immatrikuleres som Torbernius Reardi Nidrossiensis' har altså vært bosatt i Trondhjem og kommer jo også fra denne bys lærde skole. Etter de her nevnte opplysninger en kjenner, er det nærliggende å tro at Hr. Torbens familie befant seg i Trøndelag, og at han sikkert var sønn av en dansk-norsk borger, som etter alt å dømme har kalt seg Rejer. Det er vitterlig at det pXX den tid kun var embedsmannssønner som fikk den høgre skoles utdannelse i Trondhjem, sjeldnere en allminelig bondesønn. En skulle derfor ha grunn til å anta at Hr. Torben var sønn av en embedsmann, som trolig satt i slike kår at sønnen kunne kostes frem. Derimot finner en det lite trolig at Hr. Torben selv, etter at han var blitt sogneprest til Loppen og satt i dårlige kår med mange barn, var istand til å koste den lærde skole på sin sønn Peder Torbensen Arctander, som senere ble prestelært og pers. kapellan til Voss. En må her gå utfra at Peders besteforeldre i Trøndelag hjalp ham i denne sak. Navnet Arctander kan sønnen ha fått fra moren. Arctander var en rik og mektig slekt i Trondhjem og Stjørdal pXX denne tiden. Men navnet kan også Peder Torbensen Arctander ha fått fra en gudfar/fadder som muligens var den som senere påkostet ham utdannelse. Torben Rejersen skal først ha vært kapellan, og kom til Loppa som sådan antagelig i 1651. I 1674 utnevnt til sogneprest, og endelig beskikket som prost i Vest-Finnmarken. (Norske Samlinger, VIII, 7, side 297.) Han var gift med Gunelle Pedersdatter. Dette fremgår av en inskripsjon på en sølvkanne, vekt 17 og 3/8 lodd, nevnt i et skifte etter Torben Sørensen Gamst, Dypvik, 22. august 1763. Kannen var forsynt med følgende inskripsjon: "Hr. Torben Rejersen og Gunelle Pedersdatter". Det er ting som tyder på at han må ha vært gift før han kom som kapellan til Loppa, idet han i et brev til tinget, skrevet 15. juli 1662 (ifølge Justisprotokollene) hevder at han "sitter i små kår med ti små barn". Han døde på Loppa i 1695, og nevnes ennå som sogneprest i 1690, men da som en meget gammel mann. Ifølge Stuve, "Håløyminne" (hefte 4-49. 8. bind) kjenner en av de ti barna kun 7, en sønn og 6 døtre. Men Axel Hagemann mener at Torben sannsynligvis har hatt en sønn ved navn Søren som går igjen i slekten. Kilde: Leonh. Gamst: Loppa øy gjennom tidene og slekten Gamst. Side 93-95.	Rejersen, Torben (I2479)
26656	Jehan Menchen de Berwin (Berwinne / à Berwien) http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=gedeon&id=I17092 16/09/1573 comparut Jacq Hanote fils de Warnier Hanote demeurant à Crauheit .... desoub à Jehannes le fils Jehan Menchen de Berwien et vers Crauheit à Jehan Crux de Berwien que avoit repourté en justice .... Pieter le fils Cloes Pilcer de Henry Capel et Barbe la fille Jehan delle Huysken conjoinctement (mariés ?) (AEL CJ Clermont Reg 6 f° 297)	Menchen, Jehan (Jean) (I23531)
26657	jektefører, skomaker da han døde	Houge, Elling Axelsen (Haue/Hauge) (I3746)
26658	jekteskipper http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=2doep1668	Lauen, Johannes H. (I24636)
26659	jekteskipper	Oderup, Clemment Rasmussen (I2492)
26660	Jekteskipper	Falch, Jacob (I4647)
26661	Jekteskipper og handelsmann, Elvevold. Trolig var det Hans som ga gården det nye navnet Hansnes, i forbindelse med flytting av tunet fra Elvevoll (Nordgårdsbukta) sørover til neset. I 1666 oppgis han som "studios" (student), trolig etter et opphold i København med sikte på en karriere som embedsmann. Han var da 35 år, og virket trolig som handelsfullmektig hos sin mor. Overtok Skipvik i 1672. Fra 1673 bygslet han også Skattøra. Da han døde var han den rikeste mannen i prestegjeldet.	Heggelund, Hans Mortensen (I1945)
26662	Jekteskipper på Grunnfarnes i Torsken og Berg	Moursund, Niels Pedersen (I4740)
26663	Jekteskipper, handelsmann og gjestgiver. Søren Martinus Heggelund fikk 1789 handelsbrev, gjestgiverbevilling av amtet 6. februar samme år og kgl. bevilling 6. august 1790.	Heggelund, Søren Martinus (I30204)
26664	Jekteskipper, Ibestad	Lind, Lars Hansen (I24788)
26665	Jekteskipper, Vannøy	Schelderup, Johan Petter (I31444)
26666	Jektevika	Pedersen, Konstanse (I372)
26667	Jektleie i Moursund. Postbonde	Borch, Axel Nielsen Moursund (I4803)
26668	Jemtland	Egge, Dorthe Adelsten av (I1995)
26669	Jemtland	Schancke, Erik Olufsen (I4097)
26670	Jemtland før 1410	Schanke, Peder Nilsson (I3053)
26671	Jemtland før 1438	Schanke, Peder Karlson (I3049)
26672	Jemtland?	Skancke, Knut Pedersen (I1915)
26673	Jena, reburied after 1028 in St. George in Naumburg Quelle: https://en.wikipedia.org/wiki/Hermann_Billung	Billung, Suanhilde (Swanehild) (I21205)
26674	Jens (Johannes\Johanni?) Wibe født på Vive, Hindsted Herred, Aalborg (Vive jysk form for Vibe)	Wibe, Jens (Johannes\Johanni?) (I35013)
26675	Jens = Johannes = Johann = Hans og Jensen = Hansen? Niels Hansen Meng var født i Fredrikshald; hans Fader var Hans Pedersen, en formuende Borger sammesteds, lod ham studere i sær Jura, han blev deretter Herredsskriver i endel av nordre Bahuslen, siden foged sammesteds saavel som i Idde og Marker. Ved Giftermaal med et rigt Fruentimmer blev han eier av Dynegaard ved Dynekilen, tillige med mange flere gaarder og Gods i Skee og Hougsdals Præstegjeld ......... Kilde: Topographisk journal for Norge, Volum 5, side 36 Niels Hansen Meng oppgies av flere å være født ca 1604, det er mulig men jeg har ikke sett bevis. Opplysninger om hans virke og barna gir oss en antydning om når han ble født. Muligens i slekt med Jørgen Meincke, dronningens amtsforvalter 1670-1678 av Hørsholm i Danmark. Fredrikshalds og Fredriksstens historie indtil 1720, side 31: .... Nær knyttet til disse Jorddrotter og toneangivende blandt Borgere har vistnok Fogden i Idde og Marker, Niels Hanssøn Meng, været. Denne Mand, der var Søn af en formuende Fredriksstadborger, Hans Pedersen, kom til Verden omkr. 1604 og blev allerede omkr. 1630 ansat i offentlig Virksomhed, først i længre Tid som Herredsskriver i Nordre Viken, var i 1640-Aarene Foged sammesteds samt i Idde og Marker Len og en Tid tillige Tolder i Svinesund og paa Grænsen. Med sin Hustru Johanne Christensdatter, skal han have erholdt betydelige Midler, blandt anndet Dyne Gaard i Hogdals Sogn i Bahus hvor han boede, indtil han omkring 1640 flyttede til Halden. Han eiede her blandt Gaarden Eskeviken. Under krigen 1644-1645 var han en nyttig Mand i sin Stilling og ................ Paa Halden der han drev Næring og forpagtede blandt andet 2 Sage af Bjelkerne, hvilke forøvrigt som Lensherrer var hans, Fogdens, nærmeste Foresatte. Niels Hanssøn havde 2 Sønner og 5 Døtre. Af Sønnene var Knud Nielssøn Meng en Tid Handelsmand paa Fredrikshald, siden bosat paa Dyne, og Hans Nielsen Meng Sogneprest i Fredrikstad. Hans Døtre blev alle gifte: 1) Dorothea, gift med Mathias Bjørn ................... 2) Mette, gift med Peder Olsen (Olufsen) Nordmand ........... 3) Maren, gift med Ole (Olle) Christensen ......... 4) Anna, blev gift med Peter Lorentz eller Lorentzen .......... 5) Ellen, som egtede Jens Nielssøn ........... HALDENSIA side 43: Den fredrikhaldske Slægt Meng. I. Peder Meng. II. Hans (eller Jens) Pedersen Meng f..... +....... , formuende Borger i Fr.stad III. Nils Hansen (eller Jensen) Meng, født i Fr.stad ...... Studerede især Jura; blev derefter første Herredsskriver i en Del af nordre Bohus, siden Foged ssts., saavel som i Idde og Marker. ....... Jens Worm: Forsøg til et lexicon over danske, norske og islandske herde mænd ..., Volum 2. S. 36: Meng (Johannes) Fød i Norge, hvor hans Fader Niels Jensen Meng var Kongelig Commissarius. Reiste udenlands. Blev Magister og Sogneprest i Friderichstad. Døde 1682. Osv. I. Melbye: Tollere gjennom 300 år, 1563-1886, side 128: Meng, Niels Hansen (Jensen?), født i Frstad. Studerte «især jura». Herredsskriver i nordre Bohus, senere foged ss. og i Id og Marker i 1630-årene. Dansk-Norske Studierejser fra reformationen til eneveldet 1536-1660. Med en matrikel over studerende i udlandet. Side 311: Meng, Hans Nielsen (ca. 1640-82), fra Norge, pr. Fredrikstad. F.: magistratpræsident i Halden Niels Hansen M. (d. 1676) Fran 1659 17/10 eloq. - Kbh. 1661 16/8 (Johannes Mengius Hallensis N., dep. Fran), mag. 1665 5/7. Almindeligt litteraturlexicon for Danmark, Norge, og Island, side 384: Dansk og norsk Litteraturlexicon. Anden Halvdel, 1819. Meng (Hans Nielsen) født i Norge. Hans Fader Niels Jensen Meng, var kongelig Commissarius. Reiste udenlands, og blev 1665 Magister. Døde som Sogneprest i Friderichstad 1682. Ligprædiken over Thomas Olufsen (Blix) Kbh. 1671. 4. http://books.google.no/books?id=_ZdMAAAAIAAJ&pg=PA89&lpg=PA89&dq=Almindeligt+litteraturlexicon+for+Danmark,+Norge,+og+Island&source=bl&ots=39OztAd5XH&sig=XNH0d0WYqQ82b6ADihcWzFTDdio&hl=no&ei=UDzvSar8C9W1_Aae09DmDg&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=6#PPA384,M1 Hans Nielsen Meng, f. c. 1640 ved Hertel Jernværk i Norge, hvor hans Fader Niels Jensen Meng var kgl. Commissarius ; han dep. først i Franecker, inscriberedes derfra i Kbh. 1661; reiste udenlands; derpaa 1665 Mag. i Kbh.; 16 . . Sgp. i Frederikshald, hvor han + 1682. Kilde: Stamtavle over Oluf Bangs efterkommere paa sværdsiden af F. E. Hundrup. Sml. Worms L. L. 3, 515, Nyrups L. L. 384. I Mette Nielsdatter Mengs testamente til fordel for Fredrikshalds fattige i 1677, ble det opprettet et legat på 500 riksdaler, hvis renter hvert år skulle deles ut til de trengende. Mette valgte blandt sine eiendommer 8 gårder, som tilsammen ble takstert til 500 riksdaler. Til stadfestelsen av dette testamentet var hennes 2 brødre. Testamentet i sin helhet er gjengitt i: Norske Stiftelser. Første Hefte, s 1674-1677: http://books.google.com/books?id=FaQXAAAAYAAJ&pg=RA13-PA669&dq=Meinche+-Meinsche&lr=&num=100&as_brr=3&hl=no (Står også i : Østfold Historielag " Østfold III " av Martha Østensvig. ) Orginal i Riksarkivet, skrevet på pergament. " Des til ydermeere Stadfæstelse, Haffr Jeg ombeddit Minne Brødre Masr Hans Nielssen Mengh, Sougne Præst Vdj Fredrichstad, och Prouist offr Nedre Borge Syssles Proustie, och Knud Nielssen Mengh, fornemme Handelsmand her paa Stedit, denne Fundatz Met mig til Witterlighed At wnderschriffue och forseigle. Achtum Fredrichshald Alle Helgenis Dag Aar Idt Thusinde Sex Hundrede Halffierdesindtztiuffve och Siuff. " Mette Niels Datter Mengh Sl: Peder Olsøn Nor Mands Thil Witterlighed : Thil Witterlighed : Hans Nilsøn Meng Knud Nielz Meng Under , Mette Mengs og Hr. Hans Nilsøn Mengs vokssegl i futterale av tre. Knud Nilsøn Mengs segl er blitt borte, - vi ser hullene etter snorene. Tore Vigerust (DIS-Norge): Omkring midten av 1600-tallet og utover århundret var det flere kjente personer ved navn Meng i Fredrikstad: sognepresten Hans Nielssen Meng og rådmannen Hans Pedersen Meng, samt sistnevntes sønn, Peder Hanssen Meng og hans tre søstre. I Halden (1665 Fredrikshald) har vi ved samme tid først og fremst presidenten Niels Hanssen Meng og hans mange barn. Men også en Niels Pedersen Meng (dc 1688), som kan være en bror av Hans Pedersen Meng i Fredrikstad. Den genealogiske litteraturen jeg har påtruffet, omtaler stort sett kun slekten Meng i Fredrikshald. Men denne byen er ung, etablert 1665, og arvet befolkningen fra Fredrikstad by. Det er jo innlysende at de fremtredende personene i Fredrikstad var i nær familie med personene i Fredrikshald. Kjenner noen til hvordan slektskapet var mellom dem ? Det er jo kjent at president Niels Hanssen Meng var sønn av Hans Pedersen i Fredrikstad, men denne Hans Pedersen er jo ikke identisk med den yngre Fr:stad-rådmannen Hans Pedersen Meng. President Niels Hanssen Mengs sønn Hans Nielssen Meng (i Fr:hald) kan heller ikke, av kronologiske grunner, være identisk med sognepresten Hans Nielssen Meng i Fr:stad. Norsk biografisk leksikon: Niels' far, den rike borger Hans Pederssøn, ønsket at sønnen skulle studere, og da i særdeleshet jus, og allerede omkring 1630 kom han i offentlig tjeneste, først som herredsskriver i Nordre Viken, og 1644-55 som fogd der og i Idd og Marker. I tillegg var han kongelig toller ved Halden, Svinesund og riksgrensen, et embete som omfattet både tollinspektorat og kassererstilling. Hans ansvarsområde strakte seg langs riksgrensen helt til Østerdalen. http://nbl.snl.no/Niels_Hanss%C3%B8n_Meng/utdypning Frank Kiel Jacobsen	Hansen (Jensen) Meng, Niels (I1094)
26676	Jens Block (Johannis Nicolai Blockius Cimber) var en Jyde af Fødsel, fra Viborgegnen. Hans Fader, Niels Block, skal have været Herredsfoged i Rinds Herred i Viborg Stift. Moderen var en Søster til D. Jens Skjelderup, der først var Professor ved Universitetet og siden Biskop i Bergen. ....	Jensdatter, Kirsten (I4138)
26677	Jens Christensen var "Læsemester" i Bergen. Senere sogneprest til Eid i Nordfjord. Han kan ikke ha tilhørt noen slekt av navnet Bloch. Jens kalles også for Johanni Christierni Doldio (latinisering av navnet).	Christenssøn, Jens (I2546)
26678	Jens Christenssen Tøien (Side 177-178) Gaarde Mandtal udi Christiania, taxerit oc forfattedt den 14. 15. oc 16. Augusti Anno 1661. Ved Bureauchef Alf Collett: ...oc efter schriftlig ordre, at taxere alle Christiania Indbyggeres gaarder med viidere deris Handell oc Brug, oc til dess effterkommelse haffuer vii aff yderste Betenchende en hver Borgers Gaard saa oc alle andre giestlig oc Kongl. Betienere tillhører, taxerit som følger. ......... Peter Lorentzens Qvarter. .... (Side 193) Jens Christenssen Tøien, 300 rdl. Haffuer ingen Brug. .... (Side 210) Jens Christenssen Tøien, begr. i k. 19/11 - 1661, gift med Marthe Torkelsdatter, som levede decbr. 1678. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, Bind III, 1932: Side 127: I en "Jordebog over de Fattiges Gods" i Christiania (Statsarkivet) finnes innført følgende: "Anno 1658 den 25 apriils annammet vi begge forstandere (Peder Svendsen og Søfren Lauritzen) av velagte mænd Jens Christensen Tøien og Søfren Eschildsen, borgere her sammesteds, som deres svogerske Karen sal. Thomas Glarmesters paa hendes datter Margrethe Thomasdatters vegne for nogen forseelse til de fattige at utgive har utlovet, penge 80 rdl." Jens Christensen Tøien ble begravet 19. november 1661 i Christiania kirke, hans enke Marthe Torkildsdatter nævnes ved Bytinget 11. februar 1664, likeså at Nils Hansen Meng på Halden var hans "svoger". Marthe har selvsagt vært søster av Søfren Eschildsens hustru Anna Torkildsdatter. http://www.genealogi.no/adel/adel_gard_oslosyssel.html Katalog over adelige hovedgårder og setegårder (1992, ufullstendig) Utgitt av Adelsprosjektet, redigert av © Tore Hermundsson Vigerust, Oslo 1988-2000 OSLOSYSSEL 19: Tøyen Osloherred, Aker prestegjeld, Akers fogderi. Anlagt som setegård ca 1560-70 for slekten Brockenhuus (Henrik eller Erik). Tøyen, bebodd av gårdsfogd 1625 (Koppskatten 1645 Akershus len, Aker, s. 15). 1639 Jens Bjelke 1661 Jørgen Bjelke. 4 skippund tunge Christiania 1661 Jens Christenssen Tøien, 300 rdl. har ikke noe bruk. Usikre foreldre	Tøyen, Jens Christensen (I5562)
26679	Jens Christenssøn Bloch. Han var født 28/9-1625. Student fra Bergen 1645. Etter avsluttet teologisk studium ble han i 1648 residerende kapellan til Hamarøy under Steigen prestegjeld. I 1667 ble han sogneprest til Hadsel et av de største og beste kall i Nord-Norge - og kort etter tillike prost i Lofoten og i Vesterålen. I 1690 fratrådte han sine embeter og ble etterfulgt av sønnen Jens som i lengre tid hadde vært hans kapellan. Potretter av ektefellene henger i Hassel kirke. I 1656 eides Østervik av Christen Jenssøns søn, daværende residerende kapellan til Hamarøy hr. Jens Christenssøn Bloch, som nevnte år makeskiftet denne eiendommen og Stunes med en av kronens gårder. Se "Norske Rigsregistranter", bind 12, side 60. Jens Christenssøn Bloch døde 31/5-1691.	Christenssøn Bloch, Jens (I2539)
26680	Jens Christian Meng født ca 1829 Aggerskov syd-vest for Haderslev (16 år ved FT 1845)	Meng, Jens Christian (I22769)
26681	Jens fortsatte farens virksomhet på Bratsberg., der han var bosatt 1618-45.	Tommesen, Jens (I2559)
26682	Jens Hansen Sode bliver præst ved Hasle og Ruts kirker i 1654, da hans forgænger, Mikkel Olufsen, pludselig dør.	Sode, Jens Hansen (I32000)
26683	Jens Jenssøn Bloch døde ca 1703	Jenssøn Bloch, Jens (I3095)
26684	Jens Jenssøn Bloch født 16 jul 1654 Hamarøy prestegård, Nordland	Jenssøn Bloch, Jens (I3095)
26685	Jens Jørgensen født 1711?	Wielsgaard, Jens Jørgensen (I3933)
26686	Jens Kiil var brorsøn til Bertel Arweschoug, se E.P. side 104. Han kjøpte i Porgrunn den tomt hvorpå Peder Knudsens hus stod, antagelig der hvor nå Storgaten nr. 178 er oppført. I 1775 kjøpte han Halvor Jobsens løkke nr. 10 for 200 Rdl. og eide også løkkene nr. 21 og 23.	Kiil, Jens (I5062)
26687	Jens Madsen Munk's søn (Niels) Munk Jensen (+ omk 1497) var gift md Inger Andersdatter Bjørn, de efter hans død ægtede Jens Thygesen (seefeld) ...	Familie: Jens Tygesen Seefeld / Inger Andersdatter Bjørn (F14002)
26688	Jens Madsen Munk's søn (Niels) Munk Jensen (+ omk 1497) var gift md Inger Andersdatter Bjørn, de efter hans død ægtede Jens Thygesen (seefeld) ...	Familie: Niels (kalt Munk Jensen) Jensen Munk / Inger Andersdatter Bjørn (F16136)
26689	Jens Nielssøn som etter Peder Olsen Nordmand fikk følgebrev som foged i Idde og Marker Len 1658. Dette ble tinglest 1663, og han har kanskje tiltrådt før. 1659 synes Jens Nielssøn å ha fungert som foged, inntil han reiste fra Halden til Bragernes, kort før fienden for 2. gang angrep stedet. Ellen Nielsdatter Meng nevnes som regel ikke blant Niels Hansen Mengs barn, men finnes sammen med sin mann hos Huitfeldt-Kaas: Tønne Huitfeldt, Norsk historisk Tidsskrift, 3 Rekke, 2 Bind, side 235.	Nielssøn, Jens (I7168)
26690	Jens Pedersen Harbou af Tordrup 1485, i Lille Torup 1492, til Restrup 1507, g. m. (Anne Seefeld eller m.) Marine (Skadeland?)	Familie: Jens Pedersen Harbou / Marine Lauridsdatter Skadeland (F14050)
26691	Jens Severin Schweder født Christiania omkring 1710	Schweder, Jens Severin (I9763)
26692	Jens Stub kulseilte på Tresfjorden på reise til Sylte annekskirke. Liket ble aldri gjenfunnet.	Stub, Jens (I24451)
26693	Jens Sørensen Bloch var Herredsfogd i Hinsted i det 17. århundredes første halvdel, og bodde i Arden. Han døde ca. 1670 som meget gammel mann.	Sørensen Bloch, Jens (I1960)
26694	Jens Sørensen Hougland og Bergitte Munthe Finde Tuchsen gift 1832 i Ytre Holmedal, Sogn og Fjordane.	Familie: Jens Sørensen Hougland / Bergitte Munthe Finde Tuchsen (F10421)
26695	Jens Viskum ble 1599 drept av Christen Pedersen Hegelund	Viskum, Jens (I41862)
26696	Jep Urne den Sterke, kong Waldemars hoffmarskalk, dansk ridder og riksråd. Hovmester.	Urne, Jep (I3472)
26697	Jeppe Christensen SOLGAARD rektor (-1665). Rektor for Holstebro Latinskole. Da hun nedkom for tidligt efter brylluppet i 1662 søgte manden Kongen om tilgivelse for denne forseelse, så han måtte lade sig kalde til kirke- og skoletjeneste. Mindst 5 børn: Efterslægt Grøn, Munch, Solgaard.	Solgaard, Ib (Jeppe/Jeb) Christensen (I7291)
26698	Jeremias Figenschow døde etter fall fra sin jekt i sjøen	Figenschow, Jeremias (I24781)
26699	Jeremias Mennge zu Breittenworbis http://www.sieland-online.de/namen.html Menger, obd. Manger, (1267 yserenmenger), 1324 Manger, 1433 Menger. BN zu mhd. mangære, mengære, menger ?Kleinhändler, Krämer, Höker, Trödler?, vereinzelt auch ÜN zu mhd. menger ? Friedensstörer, Zwischenträger?; z.T. auch HN zum ON Meng, vgl. 1338 Mänger / Mengler, 1465 Mengler. BN wir Vor. zu mhd. menkeler = mangære oder BN/ÜN zu mhd. mengeln, mengern ?mischen, einmischen?, vereinzelt auch BN zu mhd. mangeln ?auf der Mangel glätten?. Aus lat. mango ?Händler? wurde ahd. mangari, engl. monger entlehnt. Es lebt in zusammengesetzten Namen weiter wie Essigmenger, Flachsmenge, Pferdemenges, Mengwein, Mengehaber (?verkauft den Hafer?). Auch einfaches Manger, Menger, Mengel, Meng(e)ler bedeutet oft ?Händler?, doch spielen hier auch die FamilienN aus den RN Magnus, Manegold, Meingos und dem ON Mengen herein. 1507 Hans Menge zu Kaisershagen, 1542 Borchartt Menge zu Breidenworbis, 1542 Hans Menge zu Gernnerode, 1542 Hans Menkel zu Gernnerode, 1548 Hanns und Lorentz Menge zu Breidenworbis, 1599 Derting Meng, Rodmeister zu Kirchworbis, 1599 Hans Menge zu Gernroda, 1599 Jeremias und Wilhelm Mennge zu Breittenworbis.	Mennge, Jeremias (I10621)
26700	Jeremias Nielsen Figenschou Berg født omk. 1753 (16 år da han døde)	Nielsen Figenschou Berg, Jeremias (I2986)

stromsnes.info

Notater

Stromsnes.info - Login -

Husk Meg |Glemt passord | Registrering