Else Christine Hansdatter

Notater:

Døpt:
Döbt 1750 Audnedal / Valle
Oct: 14
Else Christine. Foræld: Hans Andersen, Marthe Marie Bruger i
Svinöe. Fadd: ..........
Kilde:
https://media.digitalarkivet.no/view/9858/66
Ministerialbok nr. A 1 /1, Audnedal prgj., Valle sokn 1726 - 1766
Fødte og døpte - Valle sokn
Folio 65

Fødsel:
Svinøe, Audnedal, Vest-Agder

Notater:

Occupation:
oldermann

Hans giftet seg med Marthe Marie Brügger 3 Sep 1744, Audnedal, Valle, Vest-Agder, Norway. Marthe (datter av Andreas Andreasen Brügger og Else Kierstine Harbou) døde 1758; ble begravet 25 Okt 1758, Audnedal, Valle, Vest-Agder, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Marthe Marie Brügger født ca 1720 (usikre foreldre).
Hun døde 1758 i barselseng 38 år gammel og 2 måneder gammel.

Gravlagt:
Begravede 1758
Oct. 25 - Hans Anders: Svinöe Hustrue Marthe Marie Brüger 38a 2 m. 7 d:
Kilde:
https://media.digitalarkivet.no/view/9858/144
Ministerialbok nr. A 1 /1, Audnedal prgj., Valle sokn 1726 - 1766
Døde og begravede - Valle sokn
Folio 143

Notater:

Gift:
Egteviede 1744 Arendal
d: 3 Sept: Hans Anders: Hamer & Demois: Marthe Marie Brüger
Kilde:
https://media.digitalarkivet.no/view/9399/289
Ministerialbok nr. A 1, Arendal prgj., Arendal sokn 1703 - 1815
Viede - Arendal sokn
Folio 358 (282)

Anders giftet seg med Catharina Mortensdatter. Catharina døde 1728; ble begravet 20 Jan 1728, Valle, Audnedal, Vest-Agder. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Gravlagt:
Begravede Ao 1728 Valle
Januarij
20. Anders Hanssöns Svinöes Kiæriste: Catharina Mortensdatter
Kilde:
https://media.digitalarkivet.no/view/9858/131
Ministerialbok nr. A 1 /1, Audnedal prgj., alle sokn 1726 - 1766
Døde og begravede - Valle sokn
Folio 129

Død:
Svinøy

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Occupation: 1713, Bergenhus, Bergen, Norway
• Occupation: 15 Aug 1718, Sunnfjord, Sogn og Fjordane, Norway
• Occupation: 1720
• Possessions: 12 Des 1731, Bygstad, Sogn og Fjordane, Norway
• Occupation: 25 mai 1732, Holmedal, Sogn og Fjordane; Andreas Andreasen Brügger ihjelstak25/5-1732 sin pr.ltnt. Georg Blomenberg i gjestgivergården Tross i Holmedal. Ved krigsrettdom 3/7-1732 dømt til døden. Ved kgl. res. 24./12 s.å. benådet, skal inntil videre innsettes på Munkholmen. Vaktm.Int. reforme ved Bergens festn. 16/8 - 1733. Kpt.kar. 12/3 - 1750. Avskjed 15/9 1753. Fikk da avstå sin Vaktm.Int.plass til sin sønn Hans Andreas Brügger. Andreas Brÿgger, reducirter Second Lieutenant der mit wart-Geld bey Capitain Schreuders Compagnie von den ersten Bergenhusischen Regiment stehet, in Fredrich- hald geboren, und 35 Jahre alt ist, 18 Jahre gedient, und 5 kleinen Kinder hat ........ ................ Frederichsberg den 24de Decemb 1732 Et referat av dommen finnes her: Forsvaret, Generalauditøren, generalauditoriatet, Tingbok VII A 7 (RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0007), 1731-1734, oppb: Riksarkivet. http://arkivverket.no/URN:rg_read/38980/91/
• Occupation: 7 Apr 1736; Wachtmeister Lieutenant Kilde: ... sich in die Ewigkeit versetzt. Sie starb in ihr Alters 53 Jahr 3 Monat; ist beigesetzt worden in St. Petri Kirche in Copenhagen. (1736) d. 7. April bin ich als wirklich Corporal vorgestellt von Wachtmeister Lieutenant Andreas Brügger. Personalhistorisk tidsskrift - Volumer 1928-1929 - Side 212 https://www.google.com/search?q=%22%22Wachtmeister+Lieutenant+Andreas+Br%C3%BCgger%22&btnG=S%C3%B8k+i+b%C3%B8ker&tbm=bks&tbo=1&hl=no
• Fadder: 9 Aug 1737, Bergen Domkirke, Norway; løytnant Andreas Brøgger fadder i Domkirken Döbte 1737 Domkirken Augustus 9 - Giertrud af foræld: Börre Lemvig, Kircheskriwer paa Marckeveien og Benedicte Margarethe Margaretha Butler. Fadd: Frue Admiralj- inde Kaas, Frue Bispinde Tanchs, Ide Gierding, Hr: Cancellie-Raad og Borger- Mæster Claus Fasting Hr. Lieutnant Andreas Brögger. ..................... Kilde: https://media.digitalarkivet.no/view/8634/41 Skannede kirkebøker Bergen Domkirken: 1733-1750, Ministerialbok Fødte og døpte 1737 (068-69) Side 79
• Fadder: 24 Jul 1746, Korskirken, Bergen; løytnant Brøgger fadder i Korskirken (identisk person?) Drænge-Börn 1746 Korskirken Julius d: 24 Friederich Hoff: af F: Archelie Mæster Johannes Carlsen og Birgithe Kirstine Rosing. Fad: Frue Töÿmæster Hoff Stÿkjunker Schültzes K. Lieutenant Brögger Proviant Forwalter Holtzrod Fÿhrwercher Ravn Kilde: https://media.digitalarkivet.no/view/8674/270 Skannede kirkebøker Bergen Korskirken: 1720-1750, Ministerialbok Fødte og døpte 1746 (263) Folio 267

Notater:

Brügger (Brygger) , Andreas. - F. ca. 1694 i Norge. - Kom i tjeneste 1713. - Uoff. i 4 år ved Bergenhus nasjonale inf. regiment til 1718. - Kpt. des armes i 2 år. - Sek.løytnant ved 1 Bergenhus nasjonale inf. regiments Sönderfjeldske kompani 15/8 1818. - Redusert 1/11 1720. - Stod siden på vartpenger. - Drepte 25/5 1732 sin pr.løytnant Georg Blumberg. - Ved krigsrettsdom 3/7 1732 dømt til døden. - Ved kgl. res. 24/12 s. å. benådet, skal inntil videre innsettes på Munkholmen. - Vaktm. løytnant reforme ved Bergens festning 16/8 1733. Assisterte kpt. vakt. løytnant Schütze (Schultz). - Virkelig vaktm. løytnant ved samme festning 19/11 1734. - Kapt.s kar. 12/3 1750. - Avskjed 15/9 1753. - Fikk da sin vaktm. løytnant plass til sin sønn Hans Andreas Brügger.
Olai Ovenstad: Militærbiografier, side 169.
Kilde:
http://genealogi.no/kilder/mil/ovenstad/ovenstad_bd_1/index.html

Fødsel:
"Andreas Brygger, reducirter Second Lieutenant, der mit wart-Geld bey Capitain Schreuders Compagnie von den ersten Bergenhusischen Regiment stehet, in Friderichshald gebohren, und 35 Jahr alt ist, 18 Jahr gedienet, und 5 kleinen Kinder hat ...."
Kilde: Krigsrettsdommen 1732

Den adelige slekten von Brügger nedstammer fra ridderen Andreas von Brügger (1588-1653) i Sveits. Hans etterkommere er godt dokumentert, og sveitsiske kilder har tidligere oppgitt at slekten døde ut med Johann (Hans) Friedrich Brügger i 1705. Men slekten von Brügger lever videre i Norge. Den eneste mulige forklaringen på det må være at de nedstammer fra Andreas Brügger født 1666 i Sveits. Alt jeg har funnet om Andreas Brügger (1666-) i sveitsiske kilder er at han var sønn til nevnte Johann (Hans) Friedrich Brügger, det tyder på at Andreas Brügger (166-) utvandret fra Sveits.
Maria salige Andreas Brügger betalte skatt i Halden (Fredrikshald) i 1711, de må være foreldrene til Andreas Andresen Brügger født ca 1694 i Halden, og han er trolig den Andreas Brügger som ble født 1666 i Sveits.

Ekstraskatt 1711 for Halden (Fredrikshald):
Maria Sl: Anders Brÿggers
En TienestePige Nyder Aarlig
2? ................... - " - (3)-2-16
Kilde:
ErIend Eriksen: "Ekstraskatt 1711 for Halden (Fredrikshald)" side 11:
http://www.slektsnett.no/genress/index.php?todo=visKategori&kid=100544
Se også:
https://picasaweb.google.com/111827769429700679738/Ekstraskatt1711HaldenFredrikshald?feat=directlink#5585833459938095698

Side 88b:
Andreas Brÿgger, reducirter Second Lieutenant der mit
wart-Geld bey Capitain Schreuders Compagnie von den
ersten Bergenhusischen Regiment stehet, in Fredrich-
hald geboren, und 35 Jahre alt ist, 18 Jahre gedient,
und 5 kleinen Kinder hat ........
Side 94b:
Allernaadigste Resolustion
........... at Second Lieutenant
Andreas Brÿgger i stæden for den tildömtr
Döds-Straf indtil widere i Arrest under
....... forwaring paa Munckholms Fæstning
skal indsettes. ...........
Frederichsberg den 24de Decemb 1732
Kilde:
Forsvaret, Generalauditøren, generalauditoriatet, Tingbok VII A 7 (RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0007), 1731-1734, oppb: Riksarkivet.
http://arkivverket.no/URN:rg_read/38980/91//

Andre kilder:
1. Vestlandske Personalia i det 18. Aarhundrede, side 124-125:
Det Søndre Søndfjordske Compagnie 1720
Secondleutnant, Andreas Andresen Brygger - født 1694 paa Fredrikshald - gift 1724, 3 Børn, tjent ved Regim. 6 1/2 Aar.

2.
Olai Ovenstad: Militærbiografier, side 169: Brügger (Brygger), Andreas. - F. ca. 1694 i Norge

3.
Andreas Andresen Brügger.
Ættehistorisk arkiv (arkivskuff i Statarkivet i Bergen) kaller han for Andreas ikke Andres.
Andreas Andresen Brügger, født i Fredrikshald (Halden) i 1694, kom i tjeneste ved Bergenhus i 1713. Var underoffiser ved Bergenhus nasj. infanteri regiment til 1718. Var Capitain des Armes i 2 år. Tittelen tyder på at han var fyrverker (Feuerwerker) som sønnen Hans. Senere ble han Ltn. ved 1. Bergenhusiske nasj. infanteri regiment. Sønfjordske kompani 15/8-1718.
Redusert 1/11-1720. Stod siden på vartpenger.

4.
Michael Berger, Sveits:
I am sure that Andreas Andresen Brügger, 1694-1753, was a son of Andreas Brügger, natus 1666. I do not know when he died. But Andreas Brügger, 1666-?, was a son of Johann Friedrich von Brügger, 1636-1705, and a grandson of Ritter Andreas von Brügger, 1588-1653.

Occupation:
kom i tjeneste ved Bergenhus fra 1713
Andreas Andreasen Brügger.
Ættehistorisk arkiv (arkivskuff i Statarkivet i Bergen) kaller han for Andreas ikke Andres.
Andreas Andreasen Brügger, født i Fredrikshald (Halden) i 1694, kom i tjeneste ved Bergenhus i 1713. Var underoffiser ved Bergenhus nasj. infanteri regiment til 1718. Var Capitain des Armes i 2 år. Tittelen tyder på at han var fyrverker (Feuerwerker) som sønnen Hans. Senere ble han Ltn. ved 1. Bergenhusiske nasj. infanteri regiment. Sønfjordske kompani 15/8-1718.
Redusert 1/11-1720. Stod siden på vartpenger.
Gift i 1724 og hadde 3 barn (senere i krigsrettsdommen 1732 er det nevnt at han da hadde 5 små barn)

I rulle 1724
Ifølge Olav Sollieds arkiv (Statarkivet i Bergen) var Andres Andresen Brygger i 1720 second leutnant ved Søndre Søndfjordske Cpmpani. Tjente ved dette regimentet i 6 og 1/2 år.
Samme opplysning finnes her:
Carl Benemann: Vestlanske Personalia side 125, utgitt 1897 i Bergen.
Ættehistorisk arkiv (arkivskuff i Statarkivet i Bergen).

Kirkeboken for presten, Nykirken i Bergen, A9 - 1689-1759 - Døde:
Den 2. juni 1752:
Capit: Broggers Frue paa Schantzen begravet i Kirchen under stolene om Morgenen kl. 7
Den 25. september 1753:
Capit: Brÿgger paa Schantzen i Kirch. under stolene kl. 12

Occupation:
Underoffiser, Capitaine des Armes
Andreas Andresen Brügger.
Ættehistorisk arkiv (arkivskuff i Statarkivet i Bergen) kaller han for Andreas ikke Andres.
Andreas Andreasen Brügger, født i Fredrikshald (Halden) i 1694 (1697?), kom i tjeneste ved Bergenhus i 1713. Var underoffiser ved Bergenhus nasj. infanteri regiment til 1718. Var Capitain des Armes i 2 år. Tittelen tyder på at han var fyrverker (Feuerwerker) som sønnen Hans. Senere ble han Ltn. ved 1. Bergenhusiske nasj. infanteri regiment. Sønfjordske kompani 15/8-1718.
Redusert 1/11-1720. Stod siden på vartpenger (ventelønn).

Andreas Andreasen Brügger var Capitaine des Armes, det betyr at han hadde ansvar for våpen, spesielt tyngre våpen. Senere ble Capitaine des Armes kalt underoffiser.
En vervingskommisjon dro i 1657 til Holland for å skaffe erfarne offiserer til regimentene. Ved siden av Amsterdam og Maastricht var Utrecht et sentrum for avanseret bøssemakerhåndverk på Kontinentet.
Det er mulig men ikke bevist at faren Andre/Andres Brügger kom fra Holland, men det er sannsynlig at han var utdannet Feuerwerker (Fyrverker).
Sønnesønnen Hans Brügger var Fyrv.s kar. 8/4 1750. - Virk. fyrv. ved Kristiansands artilleri kompani 31/3 1751.

Occupation:
Sec. Ltn. ved Søndre Søndfjordske Compani 6 1/2 år
I rulle 1724
Ifølge Olav Sollieds arkiv (Statarkivet i Bergen) var Andres Andresen Brygger i 1720 second leutnant ved Søndre Søndfjordske Copmpani. Tjente ved dette regimentet i 6 og 1/2 år.

Vestlandske Personalia i det 18. Aarhundrede, side 124-125:
Det Søndre Søndfjordske Companie 1720.
Secondleutnant Andreas Andresen Brygger - født 1694 paa Fredrikshald - gift 1724, 3 Børn, tjent ved Regim. 6 1/2 år.
Kilde: Carl Benemann: Vestlandske Personalia fra det 18. Aarhundrede, side 125.
(I krigsrettdommen 1732 er nevnt at han har 5 små barn. Det tyder på 5 barn i perioden 1724-1732)

Possessions:
21 Merker smør i Birkeland gård, Bygstad i Gaular
Andreas Andresen Brügger skal ha bodd på gården Birkeland i Bygstad sogn (idag Gaular) i deler av tiden sin i Sunnfjordske kompani, og der mangler det kirkebøker helt opp til 1775.
Sorenskriveren i Sunnfjord II B.1:
Her nevnes han i pantebok 1727-1731, "Lenet", folio 437, da han 12. desember 1731 fikk bygslet 21 merker smørs leie i Birkeland av prosten Otto Finde.
Folio 437:
1731
Otte Finde Provst over Sundmörs Provsti og Sognepræst til Wolden
Præstegield giöre herved bekiændt at hawe bortleiet? og fæst? og her-
med ...... og fæster 21 merker Smjörs Leie udj den mig tilhörende gaardPlae-
ds Biercheland beliggende udi Sundfjord Fogderi Bøygstad Sogn til ædle Hr
Lieutenant Andreas Brÿgger som Ole Ellefsen tilforn brugt og formedels?
Fattigdomb er fragaaen. Da ...... dend förste fæste efter Lowen er mig af Hr
Lieutnant Brÿgger Contenteret saa tillades hannem ........ 21 merker Smörsleie
som enn Leilending sin Liwes tiid at maa nÿde bruge og beholde med aarlig?
og udi rette tider afbetale de Kongl: allernaad. paabudte Contributioner
Samt ombudsmandens Rettigheder ..................
D. 12 Decembr 1731 Paa min Principal Welærwerdige Hr Otte Findes wegne
efter givne ordre Hans Jensen Brandahl
https://media.digitalarkivet.no/view/11852/439
Skannede tinglysingsdokumenter
Pantebok
Sogn og Fjordane
Sunnfjord II.B.1 (1727-1731)
Folio 437

Andreas Brÿgger nevnes i matrikkelkassaboken på Birkeland også før dette tidspunktet.

Bygdebok for Gaular. Band VIa:
Birkeland
Side 56:
I den nemnde skatteliste frå 1563 er det nemnt at Bård sat som einaste brukar på garden. Garden vart så verande einbølt fram til ca. 1600 då det fann stad ei todeling med ein halv laup på kvart av bruka. Spørsmålet er om det alt i 1580-åra var eit mindre bruk då det er nemnt ein husmann på garden, eventuelt ei øydejord. Denne følgjer med fram til 1620-åra då det tredje bruket står fram i skattelistene. Men dette hadde ei låg skyld i høve til dei andre, berre 12 merker smør mot dei andre på 36 merker kvar. Desse to store bruka var det som seinare vart bruk 1 og 3, medan øydejorda seinare vart bruk 4. Denne tredelinga stod ved lag på birkeland fram til ca. 1715 då Nils Knutsson sitt bruk (bruk 1) vart delt. Medan Knut heldt fram på sitt eige, kom Ola Eilifsson inn på det andre bruket. Men denne delinga vart heller kortvarig då Ola døydde kring 1729, dreiv først enka det i to år før det i 1731 gjekk inn att i bruk 1.
Side 70:
Bruk i perioden ca. 1715 til 1731
Ola Eilifsson døde omkring 1729. Kona ukjend. Ho dreiv bruket frå mannen døydde til det i 1731 vart slege saman med bruk 1.
Side 59:
Bruk 1, Ytre Birkeland
ca 1640 til ca 1660: Ola gift med Marit Tørresdatter d. kr. 1686 på Birkeland. Marit vart senere gift med Truls Lasseson
ca 1660 til 1696: Marit Tørresdatter. Gift 2. med Truls Lasseson som giftet seg 2. med Synneva Olsdatter. hun giftet seg senere med Nils Knutsson.
1696 til 1726: Synneva Olsdatter gift med Nils Knutsson.
1726 til 1735: Løytnant Brøgger (i primærkilder er han kalt Brügger)
1735 til 1763: Ludvig Larsson d. 1763 på Birkeland.
1763 til 1805: Anders Ludvigsson d. 1805 på Birkeland
1805 til 1821: Ludvig Andersson f. 1775 på Birkeland .......

Gravlagt:
Begravede 1753 (Nykirken)
No. 69 D. 25 October
Capit: Brÿgger paa Schantzen i Kirch: under Stolene kl: 12
Kilde:
https://media.digitalarkivet.no/view/8721/345
Ministerialbok nr. A 9, Nykirken prgj., Nykirken sokn 1689 - 1759
Døde og begravede - Nykirken sokn
Folio 338

Andreas giftet seg med Else Kierstine Harbou 1524. Else (datter av Christian Harbou og Sophie Amalie Friderichs) døde 1752, Bergen, Norway; ble begravet 2 Jul 1752, Nykirken, Strandgaten, Bergen, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Fadder: 26 Apr 1737, Nykirken, Bergen; Else Kierstinne Brÿggers fadder i NK Bergen: Fødte og døpte 1737 Nykirken No 40 d: 26te April Jan Kramer Moderen Anne Giensberg sin Sön til Daaben kaldet Giert. fadderne Else Kierstin- ne Brÿggers, Alit Beier Engel Möller, Giert Kramer ...... Gierding, Christopher ........ , ......... Kramer Kilde: https://media.digitalarkivet.no/view/8717/168 Skannede kirkebøker Bergen Nykirken: 1717-1764, Ministerialbok Fødte og døpte 1737 (159) Folio 161
• Fadder: 15 Mai 1739, Nykirken, Bergen; Mad: Else Kierstine Brøgger fadder i NK Bergen: Fødte og døpte 1739 Nykirken (No) 49 d: 15 Maÿ Sal: ...... Andreas Ber- luns Enche Karen Thommis Datter en Datter till Daaben med Navn Kassie. faddr: Mad Else Kierstine Brögger ........ Kilde: https://media.digitalarkivet.no/view/8717/183 Skannede kirkebøker Bergen Nykirken: 1717-1764, Ministerialbok Fødte og døpte 1739 (173) Folio 174
• Fadder: 20 Nov 1740, Nykirken, Bergen; Frue Else Kierstine Leuten: Brÿggers fadder i NK Bergen: Döbte 1740 Nykirken d: 20 Novbr: Jon Abrahamsen Söldat, og Anne Törres Datter en Sön till Daaben med Navn Johannes Faddr. Frue Else Kierstine Leuten: Brÿggers, Ægte Jens Datter, Leuten: Bugge, Willum Möller, Jens Kahrs Kilde: https://media.digitalarkivet.no/view/8717/195 Skannede kirkebøker Bergen Nykirken: 1717-1764, Ministerialbok Fødte og døpte 1740 (179) Folio 183
• Fadder: 1 Jun 1742, Nykirken, Bergen; Else Christine Brÿgger fadder i DK Bergen: Döbte 1742 Domkirken Junius 1 - Christian Uldrich af forti. Hr. Fyrverkers Hr Johan Friderik Haach i Laug....... og Masi Hachen Fadd Else Christine Brÿgger, Maria Hÿsing, Hr. Töi- mester Fredrerik Hoff, Hr Lieutenant Hendrich Wüler, Hr Frendrik Hans Weideman Kilde: https://media.digitalarkivet.no/view/8634/84 Skannede kirkebøker Bergen Domkirken: 1733-1750, Ministerialbok Fødte og døpte 1742 (156-157) Side 165
• Fadder: 4 Jun 1743, Nykirken, Bergen; Fødte og døpte 1740 Nykirken (No) 115 d: 20 Novbr: Jon Abrahamsen Söldat, og Anne TorresDatter en Sön till Daaben med Navn Johannes. faddr. Frue Else Kierstine Leuten: Brÿggers, ...... JensDatter, Leuten: Bugge, Willum Möller, Jens Kahrs. Kilde: https://media.digitalarkivet.no/view/8717/195 Skannede kirkebøker Bergen Nykirken: 1717-1764, Ministerialbok Fødte og døpte 1740 (179) Folio 183
• Fadder: 21 Aug 1746, Nykirken, Bergen; Frue Else Brÿger fadder i NK Bergen: Döbte 1746 Nykirken d: 21 Aug: Carl Friderichsen og Anna Dorothea Didrichs D: en Datter til Daaben kaldet Ædel Cathrine. Test: Frue Maria Dorothea Camer: Flors, Frue Else Brÿger, ............... Kilde: https://media.digitalarkivet.no/view/8717/226 Skannede kirkebøker Bergen Nykirken: 1717-1764, Ministerialbok Fødte og døpte 1746 (210) Folio 213
• Fadder: 2 Jul 1747, Nykirken, Bergen; Frue Brüggers fadder i NK Bergen: Dødte og døpte 1747 Nykirken d: 2 Julii Christian Andreasen Politie betient og Anna Gabrielsd: Fornebud en Sön kaldet Andreas Test: Frue Brüggers, Madme: Trine Ravnsberg, Borgermest: Matthiesen Bormest: Garboe og Sr: Henrich Jans: Fasmer Kilde: https://media.digitalarkivet.no/view/8717/231 Skannede kirkebøker Bergen Nykirken: 1717-1764, Ministerialbok Fødte og døpte 1747 (215) Folio 218

Notater:

Identisk med fadder 1747 og 1748?
Nykirken i Bergen, Kirkebok for presten, A9, 1689-1759: 1752 "Den 2. Juni Capit. Brüggers Frue på Schantzen begravet i Kirken under Stolen om Morgenen kl. 7". Andreas Andreasen Brügger bodde under sin tjeneste i Sunnfjord på Birkeland i Bygstad (Gaular). Ministeralbøker for Holmedal prestegjeld går til 1755, så intet kan finnes der om Capit. Bryggers kone og barn.

Födde og Döbte Börn udi Aaret 1746 til 1747 (Korskirken)
1747
Septembr: Drenge-Börne
d: 1te Östen Andreas, af
F: Garnisons Soldat
Ole Wandel og Asse-
line Östensdotter.
Fadd: Elen Dorothea Brügger
Johanna Mörch,
Östen Olsen,
Cap: des armes Albertus
Wülner,
Constabel Hans Brugger.
http://da2.uib.no/kyrkjeboker.htm
Bergen
Korskirken: 1720-1750, Ministerialbok
Fødte og døpte 1747 (271)
Folio 247

Döbte 1748 (Nykirken)
No 45 d: 21 Apr: Lars Glad Styrmd. og
Anna Maria Glad En Datter
till Daaben kaldet, Susanna
Test: Mette Maria Möller
Elen Dorothea Brÿgger, Ane
Margrete Camstrüp, Nathanael
Sunde og Hans Camstrüp.
http://da2.uib.no/kyrkjeboker.htm
Bergen
Nykirken: 1717-1764, Ministerialbok
Fødte og døpte 1748 (221)
Folio 222

Fødsel:
Usikkert hvem som er foreldrene til Else Kierstine.

Andreas Andreasen Brügger hustru må være Else Kierstine Leuten: Brÿggers som er nevnt Her:
Döbte 1740 Nykirken:
No 115 d: 20 Novbr: Jon Abrahamsen
Söldat, og Anne Torres Datter en
Sön till Daaben med Navn Johannes:
Faddr: Frue Else Kierstine Leuten:
Brÿggers, ........

Det finnes bare to løytnant Brügger/Brøgger i Bergen/Vestlandet på denne tiden, nemlig Andreas Andreasen Brügger og Ole Jørgensen Brÿgger, sistnevnte var i 1740 gift med Magdalene Pedersdatter Sønderborg. Derfor må " Frue Else Kierstine Leuten: Brÿggers" være hustru til Andreas Andreasen Brügger. Var det hustru til Ole Jørgensen Brÿgger så skulle hun blitt kalt "Magdalene Pedersdatter Leuten: Brÿggers".
To av Andreas Andreasen Brügger sine barnebarn kalles Else Christine Hansdatter, oppkalt etter mormor?

Andreas Andreasen Brügger var trolig gift med en Harboe/Harbou. En etterkommer ble ved dåpen i 1819 kalt Anna Harboe. To av hennes barnebarn ble også ved dåpen kalt Anna Harboe, det første født 1884 men døde samme år, det neste jentebarnet ble derfor også kalt Anna Harboe ved dåpen 1889.

Det var vanlig på den tiden at en offiser ble gift med datter til en annen offiser. F. eks. ble løytnant Ditlef Christian Reusch gift med Karen Sophie Harbou trolig datter til Christian Harbou. Det bør undersøkes om løutnant Andreas Andreasen Brügger også var gift med en datter til Christian Harbou som oppnådde den 2. Juli 1714 å få Nordfjords (eller Stryns) Kompagni ved Bergenhusiske Infanteri- regiment, og som bodde på Gården Tonning i Nordfjord, hvor en brann, som oppstod, mens han var fraværende med familie og tjenere, berøvet ham alle hans eiendeler; senere i Stryn, hvor han døde den 29. Juni 1722, etterlot "en heel fattig Enke - Sophie Amalie Friderichs - og mange Børn".
I familien opbevares, i original eller dog i en omtrent samtidig avskrift, en av ham hans "kiære For Fædre til Ære Minde" utarbeidet fortegnelse over hans "16 Aner", som han kalder det, i hovedsaken overensstemmende med dem, som er oppregnede i Otto Harbous Testamente.
Kirkebøker , skifter osv tyder på at Andreas Andreasen Brügger ikke var gift med en av slekten Harboe fra Bergen og Selje. Flere menn i denne slekten var prester.
Christian Harbou og broren Niels startet begge sin kariere ved Laboratoriet i København, og Niels ble fyrverker i 1678 og stod 32 år i artilleriet. Også Andreas Andreasen Brügger var fyrverker.

Andreas Andresen Brügger bodde under sin tjeneste i Sunnfjord på Birkeland i Bygstad (Gaular). Ministeralbøker for Holmedal prestegjeld går til 1755, så intet kan finnes der om Capit. Bryggers kone og barn. Men det er ikke så langt herfra til der Christian Harbou holdt til.

Anne Harbo(e) Frimann Olde kalles 1861 for Frimann i et kårbrev (primærkilde, jeg fant originalen i en kiste på gården Håtuft). Grundige undersøkelser tyder på at den eneste hun kan ha fått navnet Frimann fra er Christian Harbous kone Sophie Amalie Friderichs. Hun kan ha vært datter til Johan Fredrik Clausen Frimann eller en nær slektning. Han var oldefar til Anne Harboe Tuchsen født Frimann. I skifte etter henne og hennes avdøde mann fikk Anne Harbo(e) Frimann Olde arv. Arven kan skyldes slektskap både til Tuchsen og Frimann.
Karen Marie Tuchsen var mormor til Anne Harbo(e) Frimann Olde.
Andreas Andresen Brüggers sønn Hans Andreas Brügger er far til Johanne Sophie Amalie Brügger. Hun kan være oppkalt etter farmoren Sophie Amalie Friderichs.

Gravlagt:
Døde og begravede 1752 (Nykirken)
d. 2. Junius
Nr 59 Dito Capit: Broggers Frue paa Schantzen begravet i Kirchen under stolene om Morgenen kl: 7
Kilde:
https://media.digitalarkivet.no/view/8721/342
Ministerialbok nr. A 9, Nykirken prgj., Nykirken sokn 1689 - 1759
Døde og begravede - Nykirken sokn
Folio 335

Nykirken i Bergen, Kirkebok for presten, A9, 1689-1759: 2 Jul 1752

Notater:

Gift:
Andreas Andreasen Brügger gift ca 1720-24 (han hadde 5 små barn nevnt i krigsrettdommen 1732).

Andreas Andreasen Brügger hustru må være Else Kierstine Leuten: Brÿggers som er nevnt Her:
Döbte 1740 Nykirken:
No 115 d: 20 Novbr: Jon Abrahamsen
Söldat, og Anne Torres Datter en
Sön till Daaben med Navn Johannes:
Faddr: Frue Else Kierstine Leuten:
Brÿggers, ........

Else Kierstine har flere ganger vært fadder for personer i det militære, den ene var fyrverker som Andreas Andreasen Brügger.

Det finnes bare to løytnant Brügger/Brøgger i Bergen/Vestlandet på denne tiden, nemlig Andreas Andreasen Brügger og Ole Jørgensen Brÿgger, sistnevnte var i 1740 gift med Magdalene Pedersdatter Sønderborg. Derfor må " Frue Else Kierstine Leuten: Brÿggers" være hustru til Andreas Andreasen Brügger. Var det hustru til Ole Jørgensen Brÿgger så skulle hun blitt kalt "Magdalene Pedersdatter Leuten: Brÿggers".
To av Andreas Andreasen Brügger sine barnebarn kalles Else Christine (Hansdatter), oppkalt etter mormor?

Andreas Andreasen Brügger var trolig gift med en Harboe/Harbou. En etterkommer ble ved dåpen i 1819 kalt Anna Harboe. To av hennes barnebarn ble også ved dåpen kalt Anna Harboe, det første født 1884 men døde samme år, det neste jentebarnet ble derfor også kalt Anna Harboe ved dåpen 1889.

Det var vanlig på den tiden at en offiser ble gift med datter til en annen offiser. F. eks. ble løytnant Ditlef Christian Reusch gift med Karen Sophie Harbou trolig datter til Christian Harbou. Det bør undersøkes om løutnant Andreas Andreasen Brügger også var gift med en datter til Christian Harbou som oppnådde den 2. Juli 1714 å få Nordfjords (eller Stryns) Kompagni ved Bergenhusiske Infanteri- regiment, og som bodde på Gården Tonning i Nordfjord, hvor en brann, som oppstod, mens han var fraværende med familie og tjenere, berøvet ham alle hans eiendeler; senere i Stryn, hvor han døde den 29. Juni 1722, etterlot "en heel fattig Enke - Sophie Amalie Friderichs - og mange Børn".
I familien opbevares, i original eller dog i en omtrent samtidig avskrift, en av ham hans "kiære For Fædre til Ære Minde" utarbeidet fortegnelse over hans "16 Aner", som han kalder det, i hovedsaken overensstemmende med dem, som er oppregnede i Otto Harbous Testamente.
Kirkebøker , skifter osv tyder på at Andreas Andreasen Brügger ikke var gift med en av slekten Harboe fra Bergen og Selje. Flere menn i denne slekten var prester.
Christian Harbou og broren Niels startet begge sin kariere ved Laboratoriet i København, og Niels ble fyrverker i 1678 og stod 32 år i artilleriet. Også Andreas Andreasen Brügger var fyrverker.

Andreas Andresen Brügger bodde under sin tjeneste i Sunnfjord på Birkeland i Bygstad (Gaular). Ministeralbøker for Holmedal prestegjeld går til 1755, så intet kan finnes der om Capit. Bryggers kone og barn. Men det er ikke så langt herfra til der Christian Harbou holdt til.

Hans giftet seg med Cecilie Andersdatter. Cecilie ble født 1651; døde 1733, Valle, Audnedal, Vest-Agder; ble begravet 12 Jan 1733, Valle, Audnedal, Vest-Agder. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
beregnet (81 år 2 mnd. og 14 dager da hun døde)

Død:
Svinøy, Valle, Vest-Agder

Gravlagt:
Begravede Ao 1733 Valle
Januar
12. Hr: Hans Hanssön Enke i Svinöe. Cecilia Andersdatter
81 Aar 2 Maaneder 14 Dage
Kilde:
https://media.digitalarkivet.no/view/9858/134
Ministerialbok nr. A 1 /1, Audnedal prgj., Valle sokn 1726 - 1766
Døde og begravede - Valle sokn
Folio 132

Notater:

Fødsel:
Michael Berger:
1:
Mit der Familie Brügger von Maienfeld habe ich mich vor einiger Zeit beschäftigt. Meine Aussage, dass Andreas Brügger, geboren am 22. März 1666 in Maienfeld, ein Sohn von Johann Friedrich Brügger, 1636-1705, ist, gründet in einem Eintrag in einem Rechnungsbuch, das von Johann Friedrich Brügger persönlich stammt und in welchem er seine Kinder aufgeführt hat. Das Buch befindet sich unter der Signatur PBS HE2, Nummer 30069 im Familiearchiv von Sprecher zu Maienfeld.
Mit freundlichen Grüssen, Michael Berger, Salez

2:
Ich wohne gegenüber dem Haus, das von Andreas Brügger-1:Menhardt/2:Salis (*1588-1653+) erbaut worden ist (heute das sogenannte Sprecher-Haus in Maienfeld). Dieser Andreas Brügger, ist aus der Churwaldner Linie «Engelhard Brügger-von Schauenstein» hervorgegangen und gilt als Stammvater der Maienfelder Linie. Die Linie ist stammbaummässig bestens erfasst (wie z.B. im Bündner Monatsblatt 1927). Sie umfasst massenhaft Land- und Stadtvögte zu Maienfeld, Inhaber von Veltliner Ämter, Bundslandammänner des 10-Gerichte-Bundes, Richter usw. Ich gebe hier nur die direkte Linie von Andreas Brügger wieder.
Andreas Brügger (*1588-1653+), verh. mit 1. 1626: Ursula Menhardt, verw.Gugelberg (*1581-1630+) / 2. 1631: Ursina von Salis-Soglio (*1600-1663+)
sein Sohn [Johann] Friedrich Brügger (*1636-1705+), 1660 verh. mit Elisabeth von Salis (*1640-1714+)
seine Kinder:
1. Ursina Buol-Brügger (*1661-1735+)
2. Herkules Brügger-v.Salis (*1663-1702+)
3. Flandrina-1.Schmidt v.Grüneck/2.v.Salis/Bothmar-Brügger (*1664-1740+)
4. vermutl. Andreas Brügger (*1666)
5. Elisabetha v.Salis-Brügger (*1666-1722+)
6. Rudolph Brügger-v.Planta (*1675-1734+)
Beste Grüsse Mutz

Død:
Andreas Brügger nevnt som salig/død i Halden 1711:

Ekstraskatt 1711 for Halden (Fredrikshald):
Maria Sl: Anders Brÿggers
En TienestePige Nyder Aarlig
2? ................... - " - (3)-2-16
Kilde:
ErIend Eriksen: "Ekstraskatt 1711 for Halden (Fredrikshald)" side 11:
http://www.slektsnett.no/genress/index.php?todo=visKategori&kid=100544
Se også:
https://picasaweb.google.com/111827769429700679738/Ekstraskatt1711HaldenFredrikshald?feat=directlink#5585833459938095698

Andreas giftet seg med Maria NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Residence: 1711, Halden, Østfold, Norway; Bodde i Halden (Fredrikshald) Kilde: Ekstraskatt 1711 for Halden (Fredrikshald): Maria Sl: Anders Brÿggers En TienestePige Nyder Aarlig 2? ................... - " - (3)-2-16 Kilde: ErIend Eriksen: "Ekstraskatt 1711 for Halden (Fredrikshald)" side 11: http://www.slektsnett.no/genress/index.php?todo=visKategori&kid=100544 Se også: https://picasaweb.google.com/111827769429700679738/Ekstraskatt1711HaldenFredrikshald?feat=directlink#5585833459938095698

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Occupation: 3 Jan 1685
• Possessions: 13 Apr 1687, Stoense, Langeland
• Occupation: 30 Mar 1688
• Occupation: 12 Feb 1691
• Occupation: 10 Sep 1691
• Occupation: 1 Jan 1701
• Occupation: 29 Okt 1701
• Occupation: 2 Jan 1712
• Occupation: 2 Jul 1714; .
• Residence: 1718, Nordfjord, Sogn og Fjordane; Tonning, Nordfjord, Sogn og Fjordane Christian Harbou opnaaede den 2. Juli 1714 at faa Nordfjords (eller Stryns) Kompagni ved Bergenhusiske Infanteri- regiment, og boede som saadan paa Gaarden Tonning i Nord- fjord, hvor en Ildebrand, der opstod, medens han var fraværende med Familie og Tjenere, berøvede ham alle hans Eiendele; senere i Stryn, hvor han døde den 29. Juni 1722, efterladende "en heel fattig Enke" Sophie Amalie Friderlchs "og mange Børn" .
• Occupation: 15 Aug 1718, Stryn, Sogn og Fjordane, Norway

Notater:

Christian Harbou synes at have været den yngste af Sødskendene og indtil Faderens Død at have levet hos denne paa Langeland, hvor han den 13. April 1687 fik Skjøde paa en Gaard i Stoense By; 1714 fortæller han rigtignok, at han har gjort Militærtjeneste i c. 30 Aar, men tager dog vist her Munden for fuld, thi samtidig angives han at have været Officer i 25 Aar, skjøndt han først den 10. September 1691 blev Fændrik ved Boyneburgs (senere Gyldenløves, Haussmanns, Gicignons. NB! se PS etter dette avsnittet ) gevorbne Infanteriregiment i Norge. Omtrent 1699 blev han Sekondlieutenant, og den 29. Oktober 1701 Premierlieutenant (ved Grenaderkompagniet), 1710 foreslaas han til et ledigt Kompagni, som han dog ikke faar, og da han Aaret efter vil kjøbe et andet, forestiller Regimentschefen, der iøvrigt omtaler ham meget anerkjendende, ham, at han ikke har Raad til at overtage det, da det er i en meget daarlig Forfatning. Den 2. Ja- nuar 1712 gjør Statholderen Løvendal ham mod hans Ønske til Chef for et af Agershusiske Regiments Reservekompagnier, som senere blev reduceret. Efter endel Søgen, i hvilken Anledning han tog til Kjøbenhavn, opnaaede han den 2. Juli 1714 at faa Nordfjords (eller Stryns) Kompagni ved Bergenhusiske Infanteriregiment, og boede som saadan paa Gaarden Tonning i Nord- fjord, hvor en Ildebrand, der opstod, medens han var fraværende med Familie og Tjenere, berøvede ham alle hans Eiendele; senere i Stryn, hvor han døde den 29. Juni 1722, efterladende "en heel fattig Enke - Sophie Amalie Friderichs - og mange Børn". I Familien opbevares, i Original eller dog i en omtrent samtidig Afskrift, en af ham hans "kiære For Fædre til Ære Minde" udarbeidet Fortegnelse over hans "16 Aner", som han kalder det, i Hovedsagen overensstemmende med dem, der ere opregnede i Otto Harbous Testamente. Enken fik en lille Pension af den nye Kompagnichef, Kapitain Jørgen Ravert, som dog døde Aaret efter og fulgtes af Kapilain Detlev Jørgen (Johan?) Reusch; men den 12. Marts 1725 fik hun 100 Rdl. aarlig fra den norske Officersenkekasse. Endvidere fik hun, hvad Datidens Geistlige vilde have kaldet "en Datter forsørget i Kaldet" ; thi skjøndt udtrykkelig Hjemmel ikke kan paavises, er der vel ingen Tvivl om, at Reusch's Hustru, Karen "née de Har- bou", som hun skriver sig, hører herhen, hvad der yderligere bestyrkes ved Navnene paa en Søn og en Sønnesøn Detlev Christian Reusch og Christian Harboe (sic) Reusch. D. J. Reusch og Karen Harbou blev gifte i Tuse (Os) den 30. Januar 1726 2); han var Søn af Oberst Detlev Reusch og Hustru Cecilie Elisabeth ................
Af Christian Harbous andre Børn kjendes kun en Søn, Christian Frederik Harbou der den 10. April 1716 blev Land- kadet efter en Ansøgning, ............
Hans militære Løbebane blev dog kun kort, thi efter den 15. November 1723 at være bleven Kadetkorporal fik han den 30. September 1726 Afsked efter Ansøgning for at reise til Norge "i et Velfærdsanliggende"; senere Efterretning om ham savnes. ..................
Kilde:
https://archive.org/stream/personalhistori03persgoog/personalhistori03persgoog_djvu.txt
Personalhistorisk Tidsskrift 2. rekke 3. bind

PS:
Skrifter, Del 2, Norske videnskaps-akademi i Oslo. II--Hist.-filos. klasse
1899, side 82:
Gyldenløwes gevorbne Inf. Regmt. 1701, da dette Regmt. gik op i Hausmanns gevorbne Inf. Regmt., (gik Fænrikerne over til at blive Sekløitnanter).....
Når Christian Harbou "1714 fortæller at have været Officer i 25 Aar", kan han ha regnet fenrik som lik sek. løytnant.

Christia Harboe (Harbou)
Født ca. 1696 på Langeland i Danmark. Sønn av Christian Harboe til Nyegaard på Langeland og Else Thermo. Han tjente først som musketer ved det Fynske inf. reg. 1 år. Korporal ved Smaalenske nasj. inf. reg. fra 3.01 1685. Sersjant ved Bøynenbourgs gev. inf. reg. 30.03 1688. Kaptein des armes ved samme reg. 12.02 1691. Fenrik 10.09 s.å. Sek. lnt. 01.011701. Pr. lnt. 29.10 s.å. Kapteins kar. ,antagelig i 1711. Virkelig Kaptein ved Akerhus nasj. inf. regiments nye reserve 02.01.1712, men denne reserve ble kort tid etter redusert.Fortsatte til Bergenh. nasj. inf. reg. 02.06.1714 som sjef for Nordfjords, det senere Strynske kompani.
Ved hærens omordning 15.08.1718 ble han satt ved 1. Bergenh. nasj. inf. reg. med sitt Strynske kompani.
Han døde 29.06.1722 og enken Amalie Friderichs fikk 12.03.1725 en pensjon på 100 rdl. årlig fra den norske pensjonskasse. Denne pensjonen ble ikke hevet etter 30.061743, hvorfor hun da antas å være død.
Kilde:
Olai Ovenstad: Militærbiografier. Den norske hærs officerer fra 18. januar 1626 til 17. mai 1814. Bind 1, side 413-414

Det Strynske Cpmpani 1720
Captein Christian Harboue (Harbo) - gift i 18 Aar, 2 Børn, + 29. Juni 1722, tjent som Musketer ved gev. Fyhnske Regiment 1 Aar, som Corporal ved Smaalehnske Regim. 2 Aar, som Sergeant ved Norske gev. Regim. 3 Aar, som Adjutant , Fendrik og Sec. leutn. 13 år, som Pr. leutn. og Captein reform 3/4 Aar, ved dette Compani 6 Aar.
Kilde: Carl Benemann: 1ste og 2det Bergenhusiske National-Regimenters officerer og underbefal 1706-1750
(Vestlandske Personalia fra det 18. Aarhundrede, side 131)

Occupation:
ca 1699 Sekondlieutenant
Kilde:
https://archive.org/stream/personalhistori03persgoog/personalhistori03persgoog_djvu.txt

Occupation:
Korporal ved Smålenske nasj. inf. reg.

Possessions:
Den 13 april 1687 tilskøder Christian Harbou sin yngste sønn, Christian, en gård i Stoense by. To dage senere måtte han gå til sengs og døde deretter den 24. april, 56 år gammel.
Kilde:
https://archive.org/stream/personalhistori03persgoog/personalhistori03persgoog_djvu.txt

Occupation:
Sersjant ved Bøyenbourgs gevorbne inf. reg.

Occupation:
Kpt. des armes ved Bøynenbourgs gevorbne inf. reg.

Occupation:
Fenrik ved Boynenbourgs gevorbne inf. reg.
Kilde:
https://archive.org/stream/personalhistori03persgoog/personalhistori03persgoog_djvu.txt

Occupation:
Sek. løytnant

Occupation:
Premierløytnant ved Grenaderkompagniet
Kilde:
https://archive.org/stream/personalhistori03persgoog/personalhistori03persgoog_djvu.txt

Occupation:
Sjef for et av Agershusiske Reg. Reservekompagnier
Kilde:
https://archive.org/stream/personalhistori03persgoog/personalhistori03persgoog_djvu.txt

Occupation:
Nordfjords (senere Stryns) Komp. ved Bergenh. Inf.Reg
Kilde:
https://archive.org/stream/personalhistori03persgoog/personalhistori03persgoog_djvu.txt

Occupation:
Sjef for det Strynske kompani ved Bergenhus nasjonale infanteri-regiment

Død:
Den 2. Ja- nuar 1712 gjør Statholderen Løvendal ham mod hans Ønske til Chef for et af Agershusiske Regiments Reservekompagnier, som senere blev reduceret. Efter endel Søgen, i hvilken Anledning han tog til Kjøbenhavn, opnaaede han den 2. Juli 1714 at faa Nordfjords (eller Stryns) Kompagni ved Bergenhusiske Infanteri- regiment, og boede som saadan paa Gaarden Tonning i Nord- fjord, hvor en Ildebrand, der opstod, medens han var fraværende med Familie og Tjenere, berøvede ham alle hans Eiendele; senere i Stryn, hvor han døde den 29. Juni 1722, efterladende "en heel fattig Enke - Sophie Amalie Friderichs - og mange Børn".
I Familien opbevares, i Original eller dog i en omtrent samtidig Afskrift, en af ham hans "kiære For Fædre til Ære Minde" udarbeidet Fortegnelse over hans "16 Aner", som han kalder det, i Hovedsagen overensstemmende med dem, der ere opregnede i Otto Harbous Testamente. Enken fik en lille Pension af den nye Kompagnichef, Kapitain Jørgen Ravert, som dog døde Aaret efter og fulgtes af Kapitain Detlev Jørgen Reusch; men den 12. Marts 1725 fik hun 100 Rdl. aarlig fra den norske Officersenkekasse. Endvidere fik hun, hvad Datidens Geistlige vilde have kaldet "en Datter forsørget i Kaldet" ; thi skjøndt udtrykkelig Hjemmel ikke kan paavises, er der vel ingen Tvivl om, at Reusch's Hustru, Karen "née de Har- bou", som hun skriver sig, hører herhen, hvad der yderligere bestyrkes ved Navnene paa en Søn og en Sønnesøn Detlev Chri- stian Reusch og Christian Harboe Reusch.
Han findes ikke i ældre Stamtavler men den 12. Marts 1725 fik hun 100 Rdl. aarlig fra den norske Officersenkekasse. Endvidere fik hun, hvad Datidens Geistlige vilde have kaldet "en Datter forsørget i Kaldet" ; thi skjøndt udtrykkelig Hjemmel ikke kan paavises, er der vel ingen Tvivl om, at Reusch's Hustru, Karen "née de Har- bou", som hun skriver sig, hører herhen, hvad der yderligere bestyrkes ved Navnene paa en Søn og en Sønnesøn Detlev Christian Reusch og Christian Harboe Reusch.
Kilde:
Personalhistorisk Tidsskrift 2. rekke 3. bind, side 44

Christian giftet seg med Sophie Amalie Friderichs. Sophie ble født 1663 , Nygård, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Da ektemannen Christian Harbou døde den 29. Juni 1722, etterlot "en heel fattig Enke - Sophie Amalie Friderichs - og mange Børn".

Død:
12/3 1725 fikk hun 100 rdl. i årlig pensjon av den norske Offiserskassen, men pensjonen ble ikke hevet etter 30/6 1743, da hun trolig var død.

Notater:

Gift:
Enken fik en lille Pension af den nye Kompagnichef, Kapi- tain Jørgen Ravert
Kilde:
https://archive.org/stream/personalhistori03persgoog/personalhistori03persgoog_djvu.txt
Personalhistorisk Tidsskrift 2. rekke 3. bind (og 2. bind)

Optegnelser om Slægten Harbou eller Hardebou
ved H. W. Harbou, Kapitain, Stamtavle side 107-
https://slaegtsbibliotek.dk/909662.pdf

Residence:
Tonning, Nordfjord, Sogn og Fjordane
Christian Harbou opnaaede den 2. Juli 1714 at faa Nordfjords (eller Stryns) Kompagni ved Bergenhusiske Infanteri- regiment, og boede som saadan paa Gaarden Tonning i Nord- fjord, hvor en Ildebrand, der opstod, medens han var fraværende med Familie og Tjenere, berøvede ham alle hans Eiendele; senere i Stryn, hvor han døde den 29. Juni 1722, efterladende "en heel fattig Enke" Sophie Amalie Friderlchs "og mange Børn" .