Startside Søk  
Skriv ut Legg til bokmerke

Notater


Treff 7,201 til 7,250 av 48,863

      «Forrige «1 ... 141 142 143 144 145 146 147 148 149 ... 978» Neste»

 #   Notater   Linket til 
7201 Bickenbach, Starkenburg, Hesse-Darmstadt
http://worldconnect.rootsweb.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=buchroeder&id=I555181707 		Familie: Georg I. von Waldburg / Eva von Bickenbach (F7592)
 
7202 Bickenbach, Starkenburg, Hesse-Darmstadt 1406? von Bickenbach, Eva (I17477)
 
7203 Bierbrouwer van Elswijck, Peter (I17517)
 
7204 Bierbrouwer van Elswijck, Lenaert Rutten (I17529)
 
7205 Biert, Slesvig Leth, Lars Haagen (I25566)
 
7206 Bildhauer
Ab 1936 reiste Widnmann durch Italien 		von Widnmann, Maximilian Carl (Max) (I33451)
 
7207 Bildhauer
http://mdz1.bib-bvb.de/~ndb/ndbvoll.html
NDB Bd. 22, S. 665 in Familienartikel

http://www2.bremen.de/info/staatsarchiv/bestand/ubersich/sammlung/t793.htm
Tileman gen. Schenck, Familie.
Die Familie wanderte aus Lemgo zu; der Erwerb des bremischen Bürgerrechts durch Johan Tileman gen. Schenck erfolgte 1596.
Lit.: Wilhelm Hurm, Der bremische Maler Simon Peter Tileman gen. Schenck, in: Bremisches Jahrbuch 19, 1900, S. 115-144.
Familienpapiere, insbesondere Rechnungsbuch des Malers Simon Peter Tileman gen. Schenck (1601 bis um 1670) 1627-1670 und Korrespondenz seines Sohnes, des Kaufmanns Hermann Friedrich Tileman gen. Schenck,1684-1716 		Tileman, Simon Peter (gen. Schenck) (I10386)
 
7208 Bildhauer
http://mdz1.bib-bvb.de/~ndb/ndbvoll.html 		Schenck, Hans (I10388)
 
7209 Bildhauer
http://mdz1.bib-bvb.de/~ndb/ndbvoll.html 		Schenck, Christoph (I10389)
 
7210 Bildhauer
Quelle:
Aschehoug og Gyldendals Store Norske Leksikon, bind 4, s. 104:
Benedikt Dreyer, tysk biledskjærer, Lübeck, + etter 1555.

Die Lübecker Bergensfahrer, s. 287: Die Schüttingsschaffer. Gäste: Brant Dreyger gewählt 1510.
CXXXIII: ... Altarflügels, .... die Haupttafel des 1522, also gleichzeitig mit dem Olavsaltarschrein, vom Maler Johann von Köln und vom Bildschnitzer Benedikt (Dreyer) gefertigen ...

http://www.google.no/search?q=cache:OxOJyertF3AJ:www.zarrentin.de/amt/Einzelthemen/Willkommen/33%2520%2520Kirchen.pdf+%22Benedikt+Dreyer%22&hl=no
Das bedeutendste Kunstwerk der Kirche bildet die Renaissance-Kanzel. Sie ist die älteste
evangelische Kanzel Norddeutschlands. Die Reliefs der Kanzel wurden 1533/34 vom Lü-
becker Meister Benedikt Dreyer für die Lübecker Marienkirche gefertigt und zeigen Szenen
aus der Heiligen Schrift mit Texten in niederdeutscher Sprache.

http://www.infobitte.de/free/lex/artsLex0/d/dreyer.htm

http://www.historie-online.dk/nyt/odmuskors.htm
Odense
De seneste studier af Nr. Broby tavlen har sået tvivl om kunstneren og i stedet peget på den samtidige og kunstnerisk beslægtede Benedict Dreyer fra Lübeck. Dreyer indtager i lübsk kunsthistorie en lignende position som Claus Berg, men der kendes ikke sikkert tilskrevne værker af ham herhjemme. Begge kunstnere skildte sig ud fra samtiden ved at være præget af sydtysk kunst, der yndede at fremstille figurerne i stærk bevægelse eller med dramatiske foldekast i klæderne. 		Dreyer, Benedikt (I9361)
 
7211 Bildhauer, Bürgermeister. Rat Riemenschneider, Tilman (I8579)
 
7212 Bildhauer. Maler Ykens, Jean (I18934)
 
7213 Bildhauerin in Köln
http://lexikon.donx.de/?action=details&show=Helmuth%20Domizlaff&anzeige=pkv 		Domizlaff, Hildegard (I11486)
 
7214 Bildnismaler und Historienmaler
http://books.google.com/books?id=QEEEAAAAYAAJ&pg=PA321&lpg=PA321&dq=%22catharina+ykens%22&source=web&ots=vhMokN8eYm&sig=0HJ3r66X1FdU2Hf4dsj4NArSY3E#PPA320,M1
s 320
Pierre Ykens (1648-1695)
Ainsi que M. De Laot l'a fait observer, ccl artiste, dont le nom s'écrit constamment Eyckens, par les biographes, orthographie lut- même ........

http://balat.kikirpa.be/DPB/FR/FMPro?-db=Dictionnaire.fp5&-lay=web&-format=Detail_notice_comp.htm&ID_dpb=6083&-find
YKENS, Jan-Pieter
(IJKENS, EICKENS, EYCKENS)
Anvers, 1673 - Bruxelles, ?

http://www.deutschefotothek.de/kue00394500.html
Literatur:
Thieme-Becker, Bd. 36, 1947

http://balat.kikirpa.be/DPB/FR/FMPro?-db=Dictionnaire.fp5&-lay=web&-format=Detail_notice.htm&ID_dpb=6084&-find
YKENS, Pieter (IJKENS, EICKENS, EYCKENS) Anvers, 1648 - 1695 .............
Deux de ses fils - Jan-Pieter et Karel I - furent peintres................ 		Ykens, Pierre (Peter/Pieter Ijkens/Eickens/Eyckens) (I18923)
 
7215 Bildschnitzer
http://home.online.no/~r-hans6/artimages/FBerg.htm
Fra Dansk Biografisk leksikon 1979:
Claus Berg, den berømte treskjærermester, mesteren for den praktfulle altertavle, som nå er i St. Knuds Kirke (domkirken) i Odense, kan se ut til å være en unntak av det vanlige, idet hans sønnesønn Claus Berg den yngre er forfattet en ganske utførlig skildring, som i 1745 ble trykt i "Danske Magazin" efter et manuskript forfattet 1591, 50-60 år efter treskjærermesterens død, og på grunnlag av opplysninger av dennes sønn, biskop Frants Berg i Oslo, som da var en olding på omtrent 90 år.
Til nå har man kun såvidt kunnet tegne omrisset av Claus Bergs tilværelse, nylig har den Tyske kunsthistoriker Dr. Max Hasse ved Set. Annenmuseet i Lübeck tatt fram og grundig utredet en arvesak fra 1507, der man avgjør de gamle tvilsspørsmX¥l, og klarlegger Claus Bergs familieforhold og avstamming.
Sønnesønnen forteller, at Claus Berg, da han trådte i dronningens tjeneste, hadde med svenner til å utføre arbeidet, og at antallet svenner var 12. Dette tall er det normale i store treskjærerverksted i Tyskland og i Nederland fordelt på fire yrkesgrupper: snekkere, treskjærere, stafferere og kunstmalere.


http://www.bautz.de/bbkl/b/berg_c.shtml
Biogrphisch-Bibliogrphisches Kirchenlexicon
Band I (1990)Spalte 510 Autor: Friedrich Wilhelm Bautz
BERG, Claus, Bildschnitzer, * um 1475 in Lübeck, daselbst (?) um 1535. - B. arbeitete etwa 1504-32 im Dienst des dänischen Hofes. Die Königin-Witwe Christine berief ihn nach Odense auf Fünen zum Leiter einer großen Werkstatt zur Ausführung des Hochaltars der dortigen Franziskanerkirche. B. arbeitete selbst an dem Altar nichts, sondern überließ die Ausführung seiner Entwürfe seinen Gesellen. Die Mitteltafel des etwa 6 m breiten und mit der Predella über 4,5 m hohen Altars aus Eichenholz stellt in drei durch Astwerk getrennten horizontalen Streifen übereinander eine zahlreiche Versammlung von Heiligen und Aposteln dar, die sich unten um eine Anna selbdritt, oben um einen Kruzifixus schart. Auf einem vierten Streifen zuoberst ist eine Krönung der Maria unter Begleitung von Engeln dargestellt. Die ebenfalls geschnitzte Predella zeigt die Stifterfiguren der Königin-Mutter Christine, der Königin Elisabeth und der Kurfürstin Elisabeth von Brandenburg gegenüber König Hans mit seinen beiden Söhnen und seinem Enkel. Die geschnitzten Innenseiten der Flügel bieten 16 Szenen aus der Passion Christi, die Außenseiten der Flügel 16 Szenen aus der Vorgeschichte und dem Leben Christi bis zum Beginn seiner Passion. Dieser Schnitzaltar wurde 1805 an die Frauenkirche in Odense verkauft und nach einer Restaurierung 1885 in die dortige St. Knudskirche übergeführt. - B. gehört zu den führenden Meistern der lübischen Kunst und vertritt neben Benedikt Dreyer die barock-bewegte Richtung der ausgehenden Spätgotik.
Werke: Allerheiligen-Altar der St. Knudskirche in Odense (Fünen), 1517-22; Altar in Tirstrup, 1522; Triumphkreuz in Sorö, 1527; Apostelgruppe im Dom zu Güstrow, nach 1532.

http://www.kid.dk/Weilbach.asp?ObjectId=1285&wTekstId=25574 		Berg, Claus (I10123)
 
7216 Bildschnitzer
http://mdz1.bib-bvb.de/~ndb/ndbsuche.html
2. Heide, Henning van der, gest. 1541, Beruf / Lebensstellung: Bildschnitzer.

Max Hasse und http://mdz1.bib-bvb.de/~ndb/ndbvoll.html
Henning van der Heide, 1460-1521, Bildschnitzer in Lübeck

http://mdz1.bib-bvb.de/~ndb/ndbvoll.html
Bildschnitzer in Lübeck, gest. 1541, Bildschnitzer
(Sohn von Henning van der Heide, 1460-1521, Bildschnitzer in Lübeck?) 		Heide, Henning van der (I10472)
 
7217 Bildschnitzer
http://www.beyars.com/de/de_verbeinungen-schenck.html
SCHENCK, Johann Kaspar:
Bekanntester Vertreter der aus Mindelheim stammenden Bildhauerfamilie Schenck. Wann er geboren wurde, steht nicht fest; sein Todesjahr wird zumeist mit 1673, manchmal auch mit 1674 angegeben. Schenck dürfte am Anfang seiner Laufbahn als Bildschnitzer in Konstanz tätig gewesen sein, wo er 1664 auch heiratete. Bald darauf arbeitete er als Kammerdrechsler am Innsbrucker Hof der Erzherzöge von Tirol. Zugeschrieben wird ihm die ?Elfenbeinschäftung? eines 1665 von dem Büchsenmacher Michael Gull für Kaiser Leopold I. angefertigten Radschlossgewehres, das sich heute in der Waffensammlung des KHM befindet. Am Kolben sind als Relief geschnitzt u. a. ein Hirsch, ein Nashorn sowie Elefanten, Bären und Löwen zu sehen. In der gleichen Sammlung befindet sich eine aus Elfenbein geschnitzte Zündkrautflasche des Ringwulsttyps, auf der rundum als Hochrelief zahlreiche Wildtiere dargestellt sind. Laut Hofzahlamtsrechnung erhielt Schenck dafür 100 Reichstaler. Der Kaiser war von den Arbeiten Schencks sehr angetan und ernannte ihn 1666 mit einem Jahressalär von 500 fl. ?Floren) zum ?Hof-Painstecher?. Wie Schlager in den ?Materialien zur österreichischen Kunstgeschichte? (Archiv für die Kunde österreichischer Geschichtsquellen 1850) vermerkt, war Schenck der erste Künstler, dem dieser Titel verliehen wurde. 		Schenck, Johann Kaspar (I10385)
 
7218 Bildschnitzer (billedskærer)
http://www.sdrbjertkirke.dk/historie.html
Sønder Bjert Sogn - Nörre Tyrstrup Herred - Veijle Amt - Denmark.
Sdr. Bjert kirke er bygget sidst i 1100 tallet
Kirken fik sin prægtige prædikestol i 1607. Den stammer fra billedskæreren Hans Dreyers værksted ved Haderslev slot. Han har leveret kirkeinventar til en række kirker på østkysten. Sdr. Bjert kirkes prædikestol er det tidligst daterede værk fra hans hånd og er i ren renæssancestil. Figurerne på prædikestolen er Kristus og de fire evangelister. Under Kristusfiguren står årstallet 1607 og nogle initialer, hvis betydning er ukendt.
Der er også et våbenskjold, som kan ligne en hval, der sprøjter vand. Men på lydhimlen over prædikestolen findes det samme tegn, og her er det tydeligt, at det ikke er en hval, men et kæbeben med tænder, og så kan det være symbol på døden, mens "sprøjtet" snarere er et kornaks, som symbol på livet. På lydhimlen ses også Christian d.7.s initialer, antagelig fordi lydhimlen er blevet malet op i 1757 ligesom døbefonten.

Kirkens altertavle er fra 1624 og også skåret af Hans Dreyer, kort før Wallensteins tropper lagde Haderslev slot i ruiner og fordrev Hans Dreyer. I 1915 blev altertavlen ført tilbage til de oprindelige stærke, glade farver.

http://runeberg.org/dagligt/3/0193.html
1560 skulde holde Fastelavnsgilde paa Nyborg Slot og frygtede for, at Lensmandens Kaalforsyning ikke var i Orden, maatte Hans "Drejer" paa Københavns Slot skyndsomst sende Kongen al den "Kabudskaal", som Slottet kunde stille.

Weilbach: dansk kunstnerleksikon - København: Munksgaard/Rosinante, 1994-2000.
ISBN: 8716112067 		Dreyer, Hans (Dreier) (I9924)
 
7219 Bildschnitzer in Lübeck
Quelle:
Max Hasse und http://mdz1.bib-bvb.de/~ndb/ndbsuche.html
1. Heide, Henning van der, um 1460 bis 1521.
Beruf / Lebensstellung: Bildschnitzer in Lübeck Konfession: katholisch Weitere Namensform(en): van der Heide, Henning ; Heyde, Henning van der; van der Heyde, Henning.
Fundstellen: NDB Bd. 8, S. 239 f.

http://mdz1.bib-bvb.de/~ndb/ndbsuche.html
2. Heide, Henning van der, gest. 1541, Beruf / Lebensstellung: Bildschnitzer.

http://www.aeksh.de/shae/200403/h043025a.html
St. Jürgen-Gruppe, Freiplastik aus Eichenholz von Henning van der Heide (1504/05);

http://www.ln-online.de/news/archiv/?id=1010172
St. Marien in Lübeck:
Rechts und links des Eingangs zur Bürgermeisterkapelle stehen zwei Statuen, die den Krieg überlebten, links der heilige Antonius, rechts der Jünger Johannes von Henning van der Heide (1505). 		Heide, Henning van der (I10372)
 
7220 Billedhugger
http://runeberg.org/dbl/17/0192.html
Thielemann, Ove Theobald, 1819-1903, Billedhugger. Th. T. er født i Kjøbenhavn 29. Marts 1819; hans Forældre vare Snedkermester, Kapitajn i Borgervæbningen Johan Christian T. (f. 1782 d. 1845) og Sophie Birgitte f. Müller (d. 1840). .........
-- Han ægtede 1. (10. Avg. 1858) Enken efter Læge Ludvig Emil Tack, Anna f. Clausen (f. 1809 d. 1881), Datter af Toldbetjent Erik Christoffer C. og Anne f. Milling; 2. (25. Okt. 1902) Adolphine Frederikke Rasmussen (f. 5. Dec. 1851), Datter af Gjørtlermester og Metalstøber Peder Adolph R. og Johanne Marie f. Johansen, og døde 26. Juli 1903. Weilbach, Nyt Kunstnerlex. 		Thielemann, Ove Theobald (I8934)
 
7221 Billiardholder og Auktionsholder i København Dreyer, Jens (I10014)
 
7222 Bio-Bibliographien - brandenburgische Gelehrte der frühen Neuzeit. 1640 ...
Av Lothar Noack, Jürgen Splett
317-332 Oftest kalles han Rango
331 Conrad Tiburtio Rangone
135 C. T. Rangone
326 Conradus Tiburtius Range 		Rango, Conrad Tiburtius (Range) (I16204)
 
7223 Bio-Bibliographien - brandenburgische Gelehrte der frühen Neuzeit. 1640 ...
Av Lothar Noack, Jürgen Splett, s 317-333:
Cunradus (Conrad) Tiberius Rango
9. Aug. 1639 Kolberg
3. Dez. 100 Greifswald
Pädagoge, Theologe, Naturforscher, luth.
V. Joachim R. Ratskämmerer
M. Sophia geb. Heyse
G. Martin R. (1634-1688), Ratsherr in Kolberg;
Lorenz R. (1636-1710), Lansyndikus von Hinterpommern
* 1666 Dorothea Elisabeth geb. Lorentz
K. 4 Söhne (Joachim Johann, Conrad Lorentz, Carl, Theodor Friedrich),
5 Töchter (u.a. Dorothea Elisabeth und Regina Catharina).
1652 privat unterrichtet
1652-1654 Gymnasium in Halle a. S.
.............


http://www.dom-greifswald.de/von-R.216.0.html
1662-1668 Rektor am Berliner Gymnasium.
Danach Professor Philosophiae am akad. Gymnasium in Stettin, dort aber bald abgesetzt, da er seinen Rektor des Synkretismus verdächtigte. Pastorat an St. Nikolai und St. Jakobi in Stettin.
.....
1683 Promotion und 1689 Berufung zum Generalsuperintendenten von Pommern und Rügen.

http://www.centralant.se/history.r-.html
Konrad Tiburtius Rango (1639-1700) var tysk kyrkohistoriker och rektor vid Berlins gymnasium. Han drogs in i de synkretistiska stridigheterna och då han inte ville foga sig i kurfurstens av Brandenburg edikt av 1664, föll han i onåd och övergick istället i svensk tjänst och blev generalsuperintendent i Greifswald.

http://www.bookmaps.de/lib/all/a/l/als_6.html
..... Trost Cunradus Tiburtius Rango, der heil. Schrifft D. und Prof. Publ. Prim. des Königl. Geistl. Consistoriis Praeses, des Hertzogthums Pommern und Fürstenthums Rügen Superintendens Generalis Rango, Conrad T. ........... 		Rango, Conrad Tiburtius (Range) (I16204)
 
7224 Bio-Bibliographien - brandenburgische Gelehrte der frühen Neuzeit. 1640 ...
Av Lothar Noack, Jürgen Splett, s 325:
Rango (Superintendenten) starb nach schwerer Krakheit am 3. Dez. 1700. Das offizielle Leichprogramm zur Beerdigung des verdienstvollen Superintendenten, das in Anftrag der Universität Greifswald deren Rector, der Historicker Johann Philipp Palthen, herausgab, enthielt die Vita des verstorbenen und einer "Catalogus Scriptorum RANGONIANUM". In der Biographie wird Rangos Abstamming, gestützt auf späte italienische Quellen, nach denen ein Theodor Rango als Begleiter Belisars (505- 565) dessen Zug gegen die Ostgoten mitgemacht haben soll, auf ein altes Adelschlecht in Griechenland zurückgeführt, das besonders in 6. Jahrhundert zu Konstantinopel blüht - eine in wissenschaftlicher Hinsicht unhaltbare Konstruktion, die sich aber zur Würdigung des Verstorbenen als äusserst brauchbar erwies.

Zedlers Universal-Lexicon:
Rango, ein ansehnliches Geschlecht in Griechenland; welches sonderlich zu Constantinopel geblühet. Es hat daselbst in dem 6 Jahrhundert von einem , Namens Theodor Rango, welcher sich bei der grossen Ausrichtung des Belifacius? in Italien befunden, seinen Anfang genommen, und sich nach diesem auch in andere Länder ausgebreitet, wie denn unter andern Nicolas, der zu Anfang des 14 Jahrhunderts eine Reise aus Italien nach Sachsen ge????, sein Geschlechte in Deutschland fortgepflantzet hat. Aus diesem Geschlechte sind ihre? 3 mit dem Cardinals-Hut beehret, einer aber als Päbselicher Bothschaffter an den Churfürsten zu Sachsen Johann Friedrichen gesendet worden. Es haben auch 2 dieses Namens bereits in dem 11 Jahrhundert der Creutzfahrt beygewohnt, welche Gottfried von Bouillon? in das gelobte Land angesstellet; anderer vor?iehmer Kriegs-Oggicirer zu geschweigen. Campanus. Sansovinus. 		Rango, Theodor (I16080)
 
7225 Biographisches lexikon des kaiserthums Oesterreich, s. 345:
Zur Genealogie der Freiherren von Menghin.
Die heutige freiherrlicge Linie der Menghin von Brezburg zu Brez stammt von den Menghin von Brunnenthal ab. Die Menghin weisen ihren Adel bis 16. Jahrhundert zurück nach.
Kaiser Ferdinand I. hatte dem kaiserlichen Hofcaplan Alexander Menghin nebst seinen Brüdern und Vettern von Mailand am 12. Juli 1559 einen Wappenbrief ertheilt. 		Menghin, Alexander (Menghing) (I24953)
 
7226 Biographisches lexikon des kaiserthums Oesterreich. Siebzehnter Theil. S. 346:
Ein Dominik Mengin (gewöhnlich mit dem latinischen Ausgang und ohne h, Menginus, geschrieben erscheinend, aus Toul in Lothringen gebürtig) war seit 1550 Mitglied Jesu und einer derjenigen, welcher der Stifter des Jesuitenordens, Ignoz Loyola, über Verlangen des Kaisers Ferdinand I. nach Wien geschicht, um dort den Grund für das erste Jesuiten-Collegian zu legen. Im Jahre 1569 verliess er Wien, ging nach München, war Rector des dortigen Collegiaums und durch 29 Jahre Beichtvater des herzogs Wilhelm von Bayern und seiner Gemalin Renata. Zu München starb M. in hohen Greifenalter, am 12. April 1595. ....... 		Mengin, Dominic (Dominikus Menginus) (I23949)
 
7227 Biogrfiske Efterretninger om Geistligheden i Tromsø Stift, s 198:
Hadsel Præstegjeld. Sognepræster.
Jens Jensen Bloch blev 1681 pers. Capellan og 1690 Sogneprest her. Udførte ministerielle Forretninger indtil Mai 1700.

Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 21, 298:
Student fra Bergen 1671. Ble personellkapellan hos faren 1681 og etterfuldte i 1690 denne som sogneprest og tillike som prost i Lofoten og Vesterålen. 		Jenssøn Bloch, Jens (I3095)
 
7228 Birgitta (Berthe) Cathrina Crandtz Heggelund Heggelund, Birgitta Cathrina Crandtz (I4762)
 
7229 Birgitta Birgersdotter (Finstaætten) (Hellige Birgitta) Birgersdotter, Birgitta (I4881)
 
7230 Birgitta Nielsdatter

Ikke adelig, og mannen mistet adelskapet i 1570. Levde i 1599 i ekteskap med
hr. Jens Christensen, lesemester i Bergen.
Ved skifte 1599 etter Jon gikk våger 7-2-12 i gardene Osa(36), Valla(38/40),
Sørfore(67/68), Kunna(72), Bolga(2) og Saura(35) over på hans hustru.
Merk spesielt at hun fikk utlagt gårdene Telnes og Seljeset, hver av skyld 2 våger, og 1våg i gården Fjær.
Deres barn overtok sammen Meløy hovedgård på 23-1-12 våger samt
gårdene Øysund(71) på 5-"-" og Gåsvær(74) til 1 våg.

Birgitta Nielsdatter må antas å være død omkring 160. I jordeboken for Helgeland for 1620-21 finner en nemlig hennes sønn "Thrun bennchestoch med sine med Arffuinger" oppført som eiere av Meløygodset. Den gamle adelsslekts nordlandske jordegods hadde da ikke lenger de samme dimensjoner som ved skiftet i 1570, men var dog fremdeles ganske betydelig. Det hadde en samlet skyld av 52 våger og 1 pund fisk, fordelt på hovedbølet Meløy - 22 våger - og 16 andre gårder, hvoriblant de nevnte Telnes og Seljeset.

Godset må antas å være blitt skiftet mellom søsknene Benkestik i begynnelsen av 1620-årene. Jordebøkene for Helgeland for 1621-23 er ikke oppbevart, så man kan ikke se om godset i disse årene er oppført samlet og uskiftet som i 1620-21. Derimot ser en av lensregnskapene at Jon Benkestoks sønner Trond og Anders Benkestok som begge var bosatt på Meløy, i disse årene betalte ledingsskatt hver for seg, hendholdsvis "vågsleding" (full leding) og "halvvågsleding". Anders Benkestok nevnes forøvrig som regel bare under navnet "Anders Melløen".

I en jordbok over adels- og bondeodelsgods i Helgeland, oppsatt i januar 1625 (nå i Statholderarkivet i Riksarkivet), finner en under "Bonnde Oddels gods" i Meløy fjerding den nevnte "Thruennd (Trond) Bennchestoch" som eier av Meløygård og 10 andre gårder og broren Johann Benchestoch som eier av 3 gårder. Brødrene er vistnok ikke oppført som eiere av gods i Salten.

I samme jordebok nevnes Anders Teiste som eier av Telnes. Han må sannsynligvis allerede samme år ha overdradd gården til sin mor, enken etter Oluf Teiste; fra 1625 finner man henne nemlig oppført i skattmanntallene som dens eier. Og fra skattXXret 1628-29 oppføres foged Christen Jenssøn som eier av gården. Han var siden ca. 1630 også eier av Teistes tidligere part i eiendommen Horsdal i Gildeskål. Omtrent fra samme tid eies gården Seljeset av nevnte Anders Teiste i hvis eie den ennå var i 1650-årene.

Blant de 17 gårdene som Meløygodset bestod av i 1621, var også gården Østervik av skyld 1 våg i Ofoten fjerding. Det kan sees av jordbøkene at Christen Jenssøn har eid denne gården. I skattmanntallene for årene 1648-53 nevnes de imidlertid sammen med omkring 10 andre gårder - av samlet skyld om lag 25 våger - som angivelig tilhørende Christian Christopherssøn. Denne som da var gift med Christen Jenssøns enke og en tid var foged i Salten, bodde på Christen Jenssøns gård Horsdal og blant de eiendommene som oppgis å være i Christians eie finner en flere av Christen Jenssøns tidligere eiendommer, nemlig - foruten Horsdal og Telnes - Strandå i Folla og Stunes i Ofoten. Disse gårdene har neppe i virkeligheten tilhXXrt Christian Christopherssøn som må antas bare å ha besittet dem på vegne av sin hustru og sine 3 stedbarn som han var verge for. Det ser forresten ut til at det ikke var lett for stebarna å få ham til å levere eiendommene fra seg igjen, jfr. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind VIII side 228.

I 1656 eides Østervik av Christen Jenssøns sønn, daværende reiderende kapellan til Hamarøy hr. Jens Christenssøn Bloch som nevnte år makeskiftet denne og den foran nevnte eiendom Stunes med en av kronens gårder. (Norske Rigregistranter bind XII side 60).

Det kan også nevnes at fra omkring midten av det 17.århundre tilhørte 2 våger i den tidligere omtalte går Fjær Christen Jenssøns svigersønn, foged i Salten Michel Olufssøn Storm, i hvis eie den var inntil 1684, da den samme foged Storms øvrige store jordegods - hvoriblant også gårdene Hordal og Telnes - ble utlagt til kronen, til dekning av det ansvar Storm var kommet i under sin embedsvirksomhet.

Den mulighet kan ikke utelukkes at Benkestokkenes nevnte eiendommer er kommet i Christen Jenssøn og hans families eie gjennom vanlig kjøp og salg. Men man må ha rett til å anse det som mer sannsynlig at man her står overfor en slektssammeneheng som forklarer eiendomssuksesjonene.

Det er på det rene at foged Christen Jenssøns hustru het Berete eller Birgitta Andersdatter. Hennes herkomst er usikker. Videre er det på det rene at en av Jon Trondssøn Benkestoks sønner het Anders. Om denne Anders Jonssøn Benkestok i Meløy vet man at han var myndig i 1693 - han var altså født før 1569 - og at han levde ennå i 1630, da han utstedte "et Pandtebref paa 5 Voger Jordegods i Meløen".

Det er atskillig som taler for at foged Christen Jenssøns hustru kan ha vært datter av Anders Jonssøn Benkestok. Isåfall ville det ligge nær å anta at hun var oppkalt etter farmoren, Birgitta Nielsdatter. Hva aldersforholdene angår synes det ikke å være noe til hinder for en slik antagelse; Anders Benkestok kan være født i 1560-årene og Berete Andersdatter omkring år 1600 eller noe før.

Hvis den nevnte antagelse er riktig synes man å ha en forklaring på hvirdan gammelt Benkestokgods kan være kommet i fogden Christen Jenssøns og hans etterkommeres eie. Da gården Østervik ikke kan sees å ha tilhørt Christen Jenssøn, ville det være rimelig å anta at den - i tiden etter hans død - er tilfalt hans hustru som en del av hennes arvepart av Benkestokgodset.

Sluttlig skal nevnes at det vel også kan tenkes å ha bestått et slektskapsforhold mellom nevnte Teistene og Benkestok på Meløy, hvilket vil gi forklaringen på hvordan Benkestokkenes eiendommer Telnes og Seljest kom i Teisteættens besittelse. 		Nielsdatter, Birgitte (I2466)
 
7231 Birgitta Ollufsdatter Gyldenhorn på Elingaard i Onsøy. Gyldenhorn, Birgitta Ollufsdatter (I3337)
 
7232 Birgitta var Karen Catherinas 2. datter og ble oppkalt etter mormoren. Martha var Karen Catherines 1. datter og ble trolig oppkalt etter Fredrik Wilhelms 1. kone som døde 1736. Det var ikke uvanlig å kalle opp barna slik. Tuchsen, Birgitta (I5289)
 
7233 Birgitte (Brita) Harbou har usikker mor Harbou, Birgitte (Brita) (I30571)
 
7234 Birgitte (Brita) Harbou var 2. hustru til Anders (Eneroth) Leijonflycht Familie: Anders (Eneroth) Leijonflycht / Birgitte (Brita) Harbou (F12417)
 
7235 Birgitte Christensdatter Wittrup født antagelig i Bergen omkring 1611 Wittrup, Birgitte Christensdatter (I2516)
 
7236 Birgitte Dominica Rue døde 1829? Rue, Birgitte Dominica (I5437)
 
7237 Birgitte Dominica Rue født omk 1757? Rue, Birgitte Dominica (I5437)
 
7238 Birgitte Elisabeth Cathrine Daae, gift med Jacob Post Michelet, bodde trolig på gården Vange, da hun kort tid før sin død solgte denne gården til fetteren Anders Daae i Leikanger med forbehold um, at hun vil ha bruksrett over den til sin død. Familie: Fredrik Wilhelm von Tuchsen / Karen Catherine Daae (F394)
 
7239 Birgitte Hansdatter enke etter Anders Andersen Moursund i 1769. Han var Anders Kiil's fetter. http://hjem.sol.no/njfosli/slekt/aneliste/201.html og http://www.cu.quik.com/djenson/_disc1/00000034.htm Her oppgies at Anders Nielsen Moursund var gift med Marit Andersdatter. Andersdatter, Marith (I4726)
 
7240 Birgitte Kristine Daae døde ung Daae, Birgitte Kristine (I5351)
 
7241 Birgitte Margrethe Bröcher tvilling med Lars Bröcher, Birgitte Margrethe (I29752)
 
7242 Birgitte Munthe Burgraff Daae døde 26. februar 1839på gnr. 14, bnr. 3, Hosteland i Masfjorden Munthe Burgraff Daae, Birgitte (I1086)
 
7243 Birgitte Munthe Burgraff Daae født på Lindås prestegård. Munthe Burgraff Daae, Birgitte (I1086)
 
7244 Birgitte Troye født ca 1690 (5 1/2 år ved farens skifte 22/4 1696) Troye, Birgitte (I30104)
 
7245 Birte Axelsdatter Galt døde 1630 i Horsens, Danmark i barselseng. Galt, Birgitte (Birte) Axelsdatter (I30323)
 
7246 Birte Axelsdatter Galt født omkring 1605 Galt, Birgitte (Birte) Axelsdatter (I30323)
 
7247 Birte eller søsteren Margrete må ha arvet farens part i Søegaard fordi brødrene (Axel og Claus) døde som barn. Kanskje arvet de hele Urne-parten i Søegaard fordi fetteren Knud Urne ikke kunne arve faren Otte Urnes part, da Knud reiste til Ostindien med sin far Otte og døde der. Urne, Birte Eriksdatter (I3355)
 
7248 bis 1434 auch Herr zu Andelfingen von Hohen-Landenberg, Beringer (I33225)
 
7249 bis 1560 bischöflicherHauptmann auf Fürstenburg (Vinschgau) Jecklin, Dietrich (I36363)
 
7250 Bisatt i Dale Kirke, Lyster Morgenstirne, Christoffer Giertsøn (I1102)
 

      «Forrige «1 ... 141 142 143 144 145 146 147 148 149 ... 978» Neste»

Sidene drives av The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.5 , skrevet av Darrin Lythgoe © 2001-2020.
Stromsnes.info - redigert av Arnulf Strømsnes Copyright © 2000-2020 All rights reserved. | Retningslinjer for personvern.
Translate »